Udsigterne for 2024 ser lyse ud – i hvert fald hvis man skal tro markederne. Risikoen for, at markedet i løbet af det kommende år kan blive skuffet, er dog stor, og vi går derfor et år i møde, der højst sandsynligt vil blive præget af høj volatilitet. Det helt store spørgsmål for 2024 er, hvornår og hvor meget centralbankerne vil sænke renten. Den første uge af det nye år bød på amerikanske arbejdsmarkedsrapporter, der gav en kærkommen påmindelse om, at arbejdsmarkedet i USA fortsat er historisk stærkt. Derudover viser friske inflationstal fra Europa, at kampen mod inflationen ikke er helt ovre endnu.
Mandag den 08. januar 2024
Taktiske anbefalinger
- Aktier: undervægt aktier med 5%-point
- Obligationer: overvægt obligationer med 2,5%-point og neutralvægt varighed
- Kreditobligationer: fasthold overvægt til virksomhedslån på 2,5%-point
Ugen der gik...
Da vi stod i starten af 2023, var det med dystre forventninger til verdensøkonomien, og der var bred enighed om, at en recession ville komme inden for et år – men med usikkerhed om hvor dyb og hvor lang recessionen ville blive. I dag, i starten af 2024, er situationen en anden, og forventningerne til verdensøkonomien er vendt hvad, som ligner 180 grader. 2023 sluttede med eufori på markederne, og vi oplevede kraftige aktiestigninger og store rentefald. Denne udvikling kom blandt andet af en overraskende solid vækst i USA, men med små svaghedstegn i Europa, dog med fortsat fuld beskæftigelse. Markedet står i starten af 2024 med en forventning om hurtige og kraftige rentenedsættelser i både USA og Europa, hvilket har været med til at styrke appetitten for risikofyldte aktiver. Den amerikanske centralbank, FED, lagde på deres rentemøde i december op til, at kampen mod den høje inflation er ved at være vundet, og at de dermed også ser rentenedsættelser i 2024 for sig. Som udgangspunkt ser FED dog ikke lige så aggressivt på rentenedsættelser som markedet gør. Om centralbanken kommer til at opfylde markedets forventninger, bliver et af de helt store spørgsmål i 2024.
Et sted hvor markedet og centralbanken i USA ser ud til at være på bølgelængde, er i forhold til muligheden for at opnå den såkaldte bløde landing – dvs. at inflationen kommer tilbage til centralbankens målsætning, uden at økonomien og arbejdsmarkedet oplever nedtur, hvormed en recession undgås. Vi deler markedets observation om, at tingene i dag ser bedre ud end de gjorde ved starten af 2023, men vi afskriver fortsat ikke muligheden for en recession i både USA og Europa. Effekten fra de høje renter rammer økonomierne med et “lag”, og derfor vil effekten fra de nuværende høje renteniveauer blive ved med at trække i aktiviteten i økonomierne gennem hele 2024, også selvom centralbankerne begynder på rentenedsættelser i løbet af året.
Den første uge af 2024 har været fyldt med vigtige nøgletal. For Europa er der kommet friske inflationstal, og i USA var der fokus på tal for arbejdsmarkedet samt tal for den økonomiske aktivitet. Derudover kom også det længe ventede referat fra FEDs rentemøde tilbage i december. FED leverede lidt af en U-vending på rentemødet i december, og havde en væsentlig blødere retorik end hidtil. Powell åbnede for første gang døren for rentenedsættelser og anslog, at de ville komme i løbet af 2024. FEDs U-vending fik for alvor markedet til at tro på, at kampen mod inflationen er vundet, og prissatte hen mod slutningen af 2023 hele seks rentenedsættelser (af 25 basispunkter hver) i 2024 ind. Helt så optimistiske omkring rentenedsættelser var FED dog ikke på rentemødet, og medlemmerne vurderer omkring tre rentenedsættelser i 2024. Referatet fra rentemødet i december afslører, at rentekomiteen vurderer, at rentetoppen i USA er nået, men at en restriktiv pengepolitik skal opretholdes. Komiteen ser klare tegn på, at inflationen er på vej ned mod målsætningen, men at renten fortsat skal holdes på et højt niveau for at nå helt i mål. Overordnet set er de dog også nervøse for, hvor stor skade de høje renter kan nå at gøre på økonomien, hvorfor komiteen ser ind i tre rentenedsættelser i 2024. Med tre rentenedsættelser i 2024 vil det betyde, at renten i USA slutter året på 4,75%, hvilket stadig er et højt og restriktivt niveau – særligt taget i betragtning af, at vi ikke skal længere tilbage end til marts 2022 for at finde et tidspunkt, hvor den amerikanske styringsrente lå på 0,25%.
Figur 1. Jobskabelsen i USA er nu på niveau med før pandemien
Definerende for hvordan FED vil bære sig ad med rentenedsættelserne, vil være styret af hvordan aktiviteten og arbejdsmarkedet udvikler sig i løbet af året. De seneste ISM-tal for USA, der angiver, hvorvidt den økonomiske aktivitet er i fremgang (over 50) eller tilbagegang (under 50), viser en fremstillingssektor, der fortsat er i tilbagegang, mens servicesektoren fortsætter med at holde sig oven vande og være i fremgang. ISM-tallet for fremstillingssektoren i USA faldt i december fra 46,7 til 47,4, og befinder sig dermed for 14. måned i træk i tilbagegang. ISM-tallet for servicesektoren faldt tilbage fra 52,7 til 50,6 og er dermed kun i svag fremgang.
Sidste uges tre arbejdsmarkedsrapporter fra USA var en påmindelse om, at arbejdsmarkedet fortsat er historisk stærkt. Non-farm payrolls viste fredag, at der i december blev skabt 216.000 jobs i USA (mod ventet 170.000), dog blev de to foregående måneder nedjusteret med 71.000 jobs. Arbejdsløsheden i USA forblev på 3,7%, og i forlængelse heraf steg lønningerne i december med 0,4% over måneden, svarende til en årlig vækstrate på 4,1%. Samlet set vidner rapporten altså om et amerikansk arbejdsmarked, der fortsat skaber jobs, samtidig med at reallønvæksten er positiv og medvirkende til at understøtte udviklingen i det private forbrug.
I Europa kom der i løbet af ugen friske inflationstal. Her steg den overordnede årlige inflationsrate fra 2,4% til 3,0%, mens kerneinflationen faldt fra 3,6% til 3,4%. Det er igen energipriserne, der får den overordnede inflation til at stige, men denne gang som resultat af, at man i Tyskland i december 2022, som er måneden der sammenlignes med, valgte at betale en stor del af borgernes energiregning.
Markedet havde en svær start på året. S&P500 faldt i løbet af årets første uge med 1,5%, mens det teknologitunge og rentefølsomme Nasdaq-indeks faldt med 3,1%. Det brede europæiske indeks, STOXX600, faldt i løbet af ugen med 0,5%. Renterne tog sig en god tur op. Den amerikanske 2-årige statsrente steg 17 basispunkter til 4,05%, mens den amerikanske 10-årige statsrente steg 13 basispunkter til 4,38%. I Danmark steg renterne også, hvor den danske 2-årige statsrente steg 19 basispunkter til 2,63%, mens den danske 10-årige statsrente steg 12 basispunkter til 2,37%.
Figur 2. Europæisk inflation mangler fortsat et stykke ned til målsætningen
Ugen der kommer...
Ugens vigtigste nøgletal er friske tal for den amerikanske inflation. De kan potentielt sætte retningen for den beslutning og retorik, som den amerikanske centralbank vælger på deres kommende rentemøde i slutningen af januar. Derudover bliver det en relativt stille uge på nøgletalsfronten.
De seneste afkasttal
Type | Niveau | Afkast eller ændring i sidste uge | Afkast eller ændring ÅTD |
---|---|---|---|
Aktier | |||
S&P 500 | 4.697 | -1,5% | -1,5% |
STOXX Europe 600 | 476 | -0,5% | -0,5% |
OMXC25 | 1.865 | 1,8% | 1,8% |
HSI Index (China) | 16.535 | -3,0% | -3,0% |
Obligationer og kredit | |||
5-årig DK Statsobligationer | - | -0,6% | -0,6% |
5-årig DK Realkreditobligationer | - | 0,0% | 0,0% |
Globale IG (EUR hedged) | - | -1,3% | -1,3% |
Globale HY (EUR hedged) | - | -0,9% | -0,9% |
EU Virksomhedslån | - | 0,3% | 0,3% |
EMD (50% lokal, 50% hård DKK hedged) | - | -0,9% | -0,9% |
Statsrenter | |||
10-årige US | 4,05% | 0,17%-point | 0,17%-point |
10-årige DE | 2,16% | 0,13%-point | 0,13%-point |
10-årige DK | 2,38% | 0,12%-point | 0,12%-point |
Valutakryds | |||
USD/DKK | 6,81 | 1,1% | 1,1% |
GBP/DKK | 8,67 | 0,8% | 0,8% |
Råvarer | |||
Olie (Crude Oil, Brent, Active Contract) | 78,76 | 2,2% | 2,2% |
Industrimetaller | 318,00 | -2,9% | -2,9% |
Råvareindeks | 226,64 | 0,1% | 0,1% |
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 15/12/2023
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum