Forhandlingerne om gældsloftet i USA løb lige til det sidste, men kongressen og Biden kom til en aftale, så USA undgår den første betalingsstandsning i USA’s historie. Fredagens jobrapport overrasker markedet med et væsentlig højere antal skabte jobs, men med en stigende arbejdsløshed sender rapporten samlet set blandede signaler. Inflationen i euroområdet falder betydeligt, men ECB ser fortsat behov for yderligere renteforhøjelser.
Tirsdag den 06. juni 2023
- Aktier: undervægt aktier med 5%-point
- Obligationer: overvægt obligationer med 2,5%-point og neutralvægt varighed
- Kreditobligationer: fasthold overvægt til virksomhedslån på 2,5%-point
Ugen der gik...
I den forgangne uge forhindrede Kongressen i USA og den amerikanske Præsident det, der ville have været den første betalingsstandsning i USA’s historie, ved at blive enige om at suspendere gældsloftet frem til udgangen af 2024. Sidst på ugen kom data for det amerikanske arbejdsmarked, der viste en forvirrende stigning i beskæftigelsen, der viste sig langt højere end hvad markedet havde forventet. Samtidig viste inflationstal for euroområdet, at både den overordnede inflation og kerneinflationen aftog mere end forventet. Den overordnede inflation faldt fra 7,0% til 6,1% på årsbasis, mens kerneinflationen, der ekskluderer mere volatile varer som fødevarer og energi, aftog fra 5,6% til 5,3%.
Både Repræsentanternes Hus og Senatet godkendte en aftale mellem Biden og republikanerne i kongressen om at suspendere gældsloftet og undgå den første betalingsstandsning i USA’s historie. Som kompensation for at suspendere gældsgrænsen indtil udgangen af næste år (efter valget) fastsætter lovgivningen grænser for både diskretionære og ikke-diskretionære udgifter på 1,65 billioner dollars til regnskabsåret 2024 og 1,67 billioner dollars til regnskabsåret 2025. Dette antyder en nedgang i årlige udgifter sammenlignet med de seneste år. De økonomiske fordele ved at undgå betalingsstandsning kan ikke overdrives. Med det sagt forventer det, at loftene over de offentlige udgifter vil reducere den årlige reale BNP-vækst med beskedne 0,1 til 0,2 procentpoint i de kommende år.
Fredagens jobrapport overgik alle forventninger. Den amerikanske økonomi tilføjede 339.000 nye jobs i maj, hvilket var langt over forventningen på 195.000 nye jobs. Jobvæksten for maj bankede ikke alene forventninger, men rapporten viste også, at jobvæksten i de to foregående måneder også blev oprevideret med 93.000 jobs. Det er dermed vanskeligt at se nogen form for opbremsning på arbejdsmarkedet i USA. Dette bør alene tale for et yderligere pres på den amerikanske centralbank om at hæve renten yderligere ved mødet i juni, men rapporten afslørede samtidig også en arbejdsløshed der stiger fra 3,4% til 3,7%. Det lyder naturligvis modstridende med den stærke jobvækst, men det et skyldes, at jobvæksten og arbejdsløsheden kommer fra to forskellige undersøgelser. Stigningen i arbejdsløsheden er et resultat af et fald for antallet af ansatte på 310.000 samtidig med en stigning for størrelsen af arbejdsstyrken på 130.000. Deermed kom der 440.000 flere i arbejdsløshedskøen. Det er den største stigning i antallet af arbejdsløse siden coronaen ramte i april/maj 2020. Denne stigning i arbejdsløshedsraten kan vise sig at være afgørende for, om den amerikanske centralbank kan tillade sig at holde pause i rentestigningerne.
Inden fredagens jobrapport prisede markedet en rentestigning på 25bp ind på det kommende rentemøde i juni. Efter rapporten vente markedets forventninger, og de venter nu pause i juni og så en rentestigning på 25bp på det efterfølgende rentemøde slut juli.
Figur 1. Antallet af nye skabte jobs i USA stiger igen til et højt niveau
Figur 2. Den europæiske kerneinflation er langt om længe aftagende
Andre sektorer i den amerikanske økonomi har ikke vist den samme modstandskraft over for opstramningen i renten. Fremstillingssektoren er for eksempel bukket under for de højere renter. Ikke på niveau med tidligere kriser, men dog på et niveau der indikerer tilbagegang i aktiviteten. ISM-indekset for fremstillingssektoren faldt fra 47,1 til 46,9 i marts, hvilket er den syvende måned i træk, hvor sektoren er i tilbagegang (under 50).
For euroområdet bød ugen på foreløbige inflationstal for maj, der viste, at både den overordnede inflation og kerneinflationen er aftagende – dog meget langsommere end man havde forventet. Den overordnede inflationsrate faldt fra 7,0% til 6,1% på årsbasis, mens kerneinflationen, der udelukker mere volatile elementer som fødevarer og energi, faldt fra 5,6% til 5,3%. Faldet i den overordnede inflation kommer særligt fra energi, hvor priserne, sammenlignet med et år tidligere, faldt hele 1,7%. Således er de foreløbige inflationstal positive nyheder for den europæiske centralbank, der har rentemøde om 2 uger. Kort efter offentliggørelsen af inflationstallene, udtalte formanden for den europæiske centralbank, Christine Lagarde, at der fortsat er ingen klare beviser for, at den underliggende inflation har nået sit højdepunkt. Derudover gjorde hun det klart, at centralbanken forsat har et stykke vej at gå for at bringe renteniveauet tilstrækkeligt. Det tyder dermed på, at vi ser ind i endnu en renteforhøjelse på 25bp på det kommende møde, hvilket vil føre den europæiske styringsrente op i 3,5%.
Ugen der kommer...
Den kommende uge bliver relativ stille på nøgletalsfronten mens vi ser frem mod de kommende centralbanksmøder i den europæiske og amerikanske centralbank hhv. den 15. og 14. juni.
Først på ugen offentliggøres ISM-indekset for servicesektoren i USA. PMI-indekset for servicesektoren lå pænt højt i maj, så det bliver interessant at se, hvorvidt dette også afspejles i ISM-indekset. Servicesektoren har i længere tid ser relativt overophedet ud, sammenlignet med hvad vi ser i fremstillingssektoren. En stor del af den fortsat høje inflation kommer fra servicesektoren, hvorfor den amerikanske centralbank håber på snart at se tegn fra servicesektoren der viser, at aktiviteten, ligesom i fremstillingssektoren, er aftagende. Forventningen er at indekset vil stige fra 51,9 til 52,4 og dermed ingen tegn på aftagende aktivitet i servicesektoren.
De seneste afkasttal
| Type | Niveau | Afkast eller ændring i sidste uge | Afkast eller ændring ÅTD |
|---|---|---|---|
| Aktier | |||
| S&P 500 | 4.282 | 1,8% | 11,5% |
| STOXX Europe 600 | 462 | 0,2% | 8,8% |
| OMXC25 | 1.818 | -0,6% | 6,9% |
| HSI Index (China) | 18.950 | 1,1% | -4,2% |
| Obligationer og kredit | |||
| 5-årig DK Statsobligationer | - | 0,9% | 1,6% |
| 5-årig DK Realkreditobligationer | - | 1,0% | 3,2% |
| Globale IG (EUR hedged) | - | 1,0% | 1,7% |
| Globale HY (EUR hedged) | - | 1,0% | 3,1% |
| EU Virksomhedslån | - | 0,3% | 5,9% |
| EMD (50% lokal, 50% hård DKK hedged) | - | 1,1% | 3,4% |
| Statsrenter | |||
| 10-årige US | 3,69% | -0,11%-point | -0,018%-point |
| 10-årige DE | 2,31% | -0,23%-point | -0,25%-point |
| 10-årige DK | 2,63% | -0,23%-point | -0,19%-point |
| Valutakryds | |||
| USD/DKK | 6,95 | 0,1% | 0,2% |
| GBP/DKK | 8,66 | 1,0% | 3,1% |
| Råvarer | |||
| Olie (Crude Oil, Brent, Active Contract) | 76,13 | -1,1% | -11,4% |
| Industrimetaller | 318,16 | 0,4% | -11,7% |
| Råvareindeks | 222,14 | -0,2% | -9,7% |
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 06/06/2023
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum