Vi er nået langt siden første gang, vi sendte et menneske til månen i 1969. I dag er computere det centrale værktøj til at udføre vores arbejde. Men hvad bliver det næste? Indmarchen af kunstig intelligens (AI) såsom Chat GPT tyder på, at vi står over for endnu en markant ændring i den digitale infrastruktur, som utvivlsomt vil påvirke den brede befolkning. Siden starten for seks måneder siden har Chat GPT allerede nået mere end 173 mio. brugere, hvilket gør den til historiens hurtigst voksende applikation.
Torsdag den 1. juni 2023
Som koncept har AI været på tegnebrættet lige siden computeren først blev opfundet. De sidste 20 år har været præget af intens forskning på området, men det er for nyligt, at teknologiens muligheder er blevet præsenteret til den brede befolkning. Introduktionen af Chat GPT, Snapchat AI, Google Bard mf. har vist alle os udenfor baglokalerne hos de store teknologiselskaber, hvor store mulighederne i virkeligheden er. Siden introduktionen af førnævnte er investeringer gået hurtigere, og der lanceres et nyt stort AI-produkt, hvad der føles som hver eneste uge. Sidste uges regnskab fra amerikanske Nvidia bekræftede, hvor hastigt fremmarchen inden for AI har været. Selskabet, der designer de mikrochips, der anvendes til AI og dermed er centrale i Chat GPT og Bard mv., meldte om en nærmest eksponentiel vækst. Deres forventninger til næste kvartals salg oversteg langt analytikernes forventninger, hvilket medførte, at aktien steg 25% efter regnskabsaflæggelse. I 2023 er Nvidia steget mere end 150%, hvilket indlemmer selskabet blandt de 10 største i verden målt på markedsværdi.
Kritisk infrastruktur i Secure Market Power
Som du måske har læst, bruger de store teknologiselskaber milliarder på at investere i at lave AI-produkter. Om disse produkter er baseret på Nvidia eller AMD-mikrochips og om det bliver Microsoft, Alphabet, Meta, Apple eller et af de mange VC-støttede Silicon Valley start-ups, der kommer til at stå i spidsen for den næste generation af definerende produkter, tør vi ikke spå om. At Chat GPT fik sit indtog i 2023 og tiltrækker sig så meget opmærksomhed lå heller ikke i vores tanker. Hvad vi derimod føler os ret komfortable i er en stigende efterspørgsel efter avancerede mikrochips. I modsætning til den historiske udvikling, hvor væksten har været drevet af et område (pc’er i 00’erne og mobiltelefoner i 10’erne), er situationen helt anderledes i dag. Over de næste 10 år vil udviklingen drives af Internet of Things, udrulning af 5G, førerløse biler, AI, mobiltelefoner, Cloud-transition mv. Så ikke ét område, men en lang række forskellige områder, der alle kræver avancerede mikrochips.
I vores selskabsvalg for vores aktieinvesteringsfond Secure Market Power har vi fokus på det, som vi kalder ”kritisk infrastruktur”. Dvs. de selskaber, der er fuldstændig uundværlige i udviklingen uagtet om Chat GPT, førerløse biler eller noget helt tredje bliver det nye sort de næste 10 år.
Kendetegnende for selskaberne i Secure Market Power er, at de er uundværlige i forskellige led i produktionen af mikrochips. Et af selskaberne i sørger for at producere de avancerede mikrochips, et andet af selskaberne leverer de ventiler, der skaber vakuum i produktionskamrene. I alt har vi fire selskaber i Secure Market Power, som er en del af den kritiske infrastruktur, der faciliterer den udvikling, som vi ser for mikrochips over de kommende mange år, og hvor de alle nærmest har monopol indenfor deres del af den kritiske infrastruktur.
Uagtet hvem eller hvad der vinder indenfor mikrochips og AI, så er selskaberne i Secure Market Power særdeles gunstigt positioneret til at skabe betydelig værdi for sine aktionærer over de kommende mange år.
Henrik Knudsen
Chief Portfolio Manager, Secure Market Power
hk@securespectrum.dk
Frederik Jørgensen
Investment Analyst, Secure Market Power
fbj@securespectrum.dk