Efter væksttallene kunne centralbankerne begynde deres rentemøder. Ugens første rentemøde var i den amerikanske centralbank, der valgte at sætte renten op med 25 basispoint til 5,5%. Samtidig holdt de også døren åben for, at der kan komme flere renteforhøjelser, hvis den positive vækst og det stærke arbejdsmarked fortsætter. Det nuværende renteniveau for den amerikanske styringsrente er det højeste i 22 år, og overgår rentetoppen forud for finanskrisen på 5,25%. At væksten ikke aftager og at arbejdsmarkedet ikke svækkes af de høje renter, er overraskende, og selvom inflationen skulle komme ned på et ønskeligt niveau, så vil centralbanken være påpasselig med at sætte renten ned, da væksten og det stærke arbejdsmarked nemt kan føre til en inflationsbølge nummer to. Centralbankens egen ‘base case’ er, at inflationen vil komme ned, uden at det vil føre til store tab af arbejdspladser. Hvis det sker, så vil det være første gang i historien. Markedet forventer ikke flere renteforhøjelser, men hæfter sig ved, at den positive vækst kan føre til høje renter i længere tid.

Rentemødet i den europæiske centralbank forløb ikke meget anderledes. Også her blev renten hævet med 25 basispoint til 3,75%, og også her blev døren holdt åben for yderligere renteforhøjelser. Centralbanken vil dog den kommende tid hæfte sig ved økonomisk data, og de svage udsigter for vækst vil helt sikkert have en indflydelse for kommende beslutninger om renten. Umiddelbart vil det være svært at forestille sig, at man i Europa vil fortsætte med at hæve renten, hvis væksten bliver ved med at antyde en afmatning. Mens markedet tidligere havde en forventning om en rentetop over 4%, så priser markedet i øjeblikket kun 38% sandsynlighed for, at renten vil blive hævet yderligere på næste rentemøde.