Markedskorrektioner kommer aldrig belejligt – men hvad kan vi lære af historien, når vi kigger tilbage på tidligere korrektioner og store recessioner siden Anden Verdenskrig?
Frekvensen af korrektioner er bemærkelsesværdig, og mens årsagerne ændrer sig hver gang – fra pandemi til geopolitisk uro – forbliver korrektioner et fast element i markedet. Så længe mennesker er involverede i markeder, vil det aldrig være anderledes; det er et vilkår, ikke et problem, for en langsigtet investor.
Det gør ikke hvert enkel korrektion lettere at bære – de rammer alle som en mavepuster – særligt når de er forstærket af den konstante nyhedsdækning. Nogle kan vare langt længere end det er komfortabelt, hvilket står i kontrast til de V-formede kursudsving vi så i 2018 og 2020. Dette er muligvis den største realitet, som investorer må affinde sig med i dag.
Men kendsgerningerne består: siden 1945 har vi set omkring 13 recessioner, 17 ”bear”-markeder og 42 korrektioner. Hold derfor fokus på det du kan kontrollere og følg din langsigtede investeringsplan. For som historien tydeligt viser, vil tiden være din ven og aktiekurserne generelt set stige.
(USD 100 investeret i det amerikanske aktiemarked tilbage i 1945 er blevet til USD 368.000 i dag, svarende til et årligt afkast i de sidste 76 år på 11,4%).