Centralbankerne i USA og Europa fortsætter stramningerne og sætter renterne yderligere op. På trods af den fortsat stramme pengepolitik, så bliver det amerikanske jobmarked ved med at overraske positivt med 517.000 nye jobs skabt i januar.
Mandag den 6. februar 2023
- Fasthold langsigtet andel af aktier, undervægt danske obligationer (2,5%-point) og overvægt europæiske banklån (2,5%-point)
- Fasthold overvægt varighed og lange realkreditobligationer i den danske obligationsportefølje.
En begivenhedsrig uge er netop afsluttet. Rentemøder i den amerikanske centralbank (FED), den europæiske centralbank (ECB), den britiske centralbank og den danske Nationalbank var ugens store højdepunkter, der endte med at de alle satte renten yderligere op. Derudover bød ugen på amerikanske ISM-tal, jobrapport for arbejdsmarkedet i USA, samt inflationstal for Europa. En uge med meget at tage fat på.
Ugen der gik – i overskrifter:
- Den amerikanske centralbank hæver renten med 0,25 procentpoint og neddrosler dermed de aggressive renteforhøjelse fra slutningen af sidste år
- Den europæiske centralbank hæver renten med 0,5 procentpoint og varsler en renteforhøjelser i samme størrelsesorden til marts
- Nationalbanken hæver renten med 0,35 procentpoint og øger dermed rentespændet til euroområdet som resultat af en stærk krone
- ISM-tal for fremstillingsindustrien falder yderligere og indikerer en tilbagegang i aktiviteten og efterspørgslen i industrien. Omvendt stiger ISM-tallene for servicesektoren og viser en sektor i uventet fremgang
- Arbejdsmarkedet i USA fortsætter med at være historisk stærkt. Forskellen mellem antal ledige stillinger og antal ledige er på sit højeste nogensinde samtidig med, at der i januar blev skabt 517.000 nye jobs.
Ugen der gik...
På onsdagens rentemøde i FED blev den toneangivende rente i USA sat op med 0,25 procentpoint, så den nu er på 4,75% – en rente der for blot et år siden var på 0%. På trods af en højere rente er det en neddrosling i renteforhøjelserne fra FED, der i december hævede FED-renten med 0,5 procentpoint, som fulgte aggressive forhøjelser på 0,75 procentpoint på hver af de fire foregående rentemøder. Perioden med ekstraordinært høje renteforhøjelser er dermed forbi.
Der er ingen tvivl om, at FED er ved at afslutte det mest brutale stramningsforløb i 40 år, men usikkerheden om udsigterne for renten forbliver intakte. På mødet signalerede Jerome Powell, direktøren for den amerikanske centralbank, at renten skal yderligere op, for at bringe inflationen tilbage på 2%. Powell anerkender at udviklingen i inflationen er vendt, men at man fortsat er bange for, at inflationen kan forblive på et højt niveau. FED signalerer at den amerikanske styrringsrente topper i 5,25% i maj – markedet forventer en top i 5,0%.
Figur 1. Den amerikanske og europæiske styringsrente
Ikke nok med at FED har en svær opgave foran sig med at dræbe inflationen uden at køre økonomien i sænk, så skyder ugens resterende nøgletal i forskellige retninger og fortæller modsatrettede historier om, hvordan det går i den amerikanske økonomi. Ugen bød blandt andet på ISM-tal, der afslører, at aktiviteten i den amerikanske fremstillingssektor er i tilbagegang. Industriens nye ordrer falder fra 45,2 til 42,5 – et tal under 50 angiver en tilbagegang – hvilket er et niveau, der ikke er set lavere siden finanskrisen. Den lavere efterspørgsel i industrien er et direkte resultat af de højere renter, og det peger altså dermed mod mindre behov for renteforhøjelse. Omvendt stiger ISM-tallet for servicesektoren fra 49,6 til 55,2 mod ventede 50,2. En stor overraskelse i fremgangen i servicesektoren i USA, og de underliggende tal viser en fremgang i de priser, der betales i servicesektoren, hvilket peger mod yderligere renteforhøjelser.
Arbejdsmarkedet i USA fortsætter med at være historisk stærkt. De månedlige tal for amerikanske jobåbninger viser fortsat pæn fremgang i beskæftigelsen, og antallet af ledige stillinger steg overraskende kraftigt i december til 11 mio. ledige stillinger. Forskellen mellem antal ledige stillinger og antal ledige personer er nu kun en anelse fra det højeste nogensinde målt – og det burde være gået præcis modsat, hvis den svage økonomiske vækst var slået igennem på arbejdsmarkedet. Denne ubalance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet er alt sammen noget, der taler ind i lønvækst, hvilket bidrager til et udbredt prispres. Der er således fortsat risiko for en fornyet spiral af lønstigninger og prisstigninger. Fredagens rapport for nonfarm payrolls viser ligeledes et stærkt arbejdsmarked med overraskende 517.000 nye jobs skabt i januar og en ledighed på 3,4%. Det er den laveste ledighed siden 1969. Denne rapport indikerer, at med et så stærkt arbejdsmarked så er en recession stadig relativt langt væk. Det øger dermed også sandsynligheden for, at FED vil øge renten yderligere i marts.
Figur 2. Det amerikanske arbejdsmarked overrasker positivt med 517.000 nye skabte jobs i januar
Onsdag bød på nye inflationstal for euroområdet, hvor den overordnede inflation faldt fra 9,2% til 8,5% mod ventede 8,9%, mens kerneinflationen forblev på niveauet fra december på 5,2% og faldt ikke som ventet til 5,1% – det skal dog siges, at Tyskland, på grund af en fejl, ikke er inkluderet i tallene, så vi vil se dem blive revideret. På trods af at den samlede inflation falder væsentligt mere end ventet, så viser kerneinflationen sig at være mere ”sticky”, end hvad markedet forventede. Vi har dermed ikke nogen entydige tegn på, at kerneinflationen i euroområdet er vendt, som vi ellers har set det i USA, og dermed var der lagt op til et ekstra spændende rentemøde i ECB torsdag. ECB satte, helt som ventet, renten op med 0,5 procentpoint til 2,5%, og signalerede at endnu en renteforhøjelse på samme størrelse vil finde sted i marts. ECB har tidligere lagt op til en rentetop på 3,5% i maj, men ved torsdagens møde undlod de at give nogen indikationer på, hvor renten skal ende og melder i stedet, at mødet i marts også vil blive brugt på at evaluere, hvad der skal ske fremadrettet. Med en vækst der ser overraskende stærk ud, og en kerneinflation der endnu ikke er vendt, så er det svært for ECB at se, hvor vi er på vej hen.
På det efterfølgende pressemøde slår Christine Lagarde fast, at risikoen for høj inflation og lav vækst nu er mere balanceret, da økonomien har vist sig at være mere robust end først antaget. Hun slår dog ligeledes også fast, at det underliggende inflationspres fra kerneinflationen fortsat er en hovedpine for ECB, hvorfor yderligere renteforhøjelser er nødvendige.
Nationalbanken fulgte kort efter trop og hævede den danske styringsrente med 0,35 procentpoint, så den nu er på 2,10%. Den danske styringsrente bevægede sig først ud fra negativt territorie i september sidste år. På grund af en stærk krone overfor euroen, har det været nødvendigt med et større rentespænd, hvorfor Nationalbanken ikke satte renten op i lige så høj grad som ECB. Dermed udvidede de renteforskellen til 0,4%, hvilket er det højeste niveau siden det historiske pres for en stærkere krone i 2015.
De stigende renter hos centralbankerne har også fået de danske banker til at sætte renten op, og det er dermed blevet dyrere at låne penge i banken. Allerede denne uges renteforhøjelser er den månedlige ydelse på et FlexKort-lån på én million kroner blevet 2000 kroner større efter skat sammenlignet med for et år siden. For lånet F5-lån uden afdrag er det blevet 1500 kroner dyrere om måneden, mens et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag er blevet godt 600 kroner dyrere per lånte million. Det er alt sammen priser, der kan forventes at stige i takt med at centralbankerne sætter renten yderligere op.
Bank of England satte også renten op med 0,5 procentpoint til 4,0%, samtidig med at de sætter deres forventninger til økonomien op. De signalerede også, at der vil komme flere renteforhøjelser, men i mere forsigtig tone end hvad vi ellers hidtil har set. Der blev heller ikke gået i rette med markedets forventninger om rentenedsættelser i England i andet halvår af 2023, hvilket fik markederne til at skrue forventninger til den toneangivende rente endnu længere ned.
Markedet tog godt imod rentemøderne onsdag og torsdag. Aktierne steg pænt – især det teknologitunge og rentefølsomme Nasdaq-index. Renterne, især de europæiske, faldt tilbage i både den lange og den korte ende af rentekurven. Både den tyske og den danske 10-årige statsobligation faldt mere end 20 basispunkter torsdag. Efter fredagens jobrapport blev festen dog ødelagt. Med frygt for plads til yderligere renteforhøjelser, oven på tal om det stærke arbejdsmarked, faldt de amerikanske aktieindeks fredag aften, og vi ser de europæiske indeks følge trop mandag morgen. Frygten for yderligere renteforhøjelser fik også renterne til at stige kraftigt fredag.
Ugen der kommer...
Den kommende uge byder ikke på nogen større begivenheder. Og det ventes ikke, at nogen af de få nøgletal der kommer, vil være i stand til at rykke markedet betydeligt. Centralbankerne har i denne uge taget deres valg, og vi kan begynde at se frem mod marts, hvor de igen skal forholde sig til den høje inflation, det stærke arbejdsmarked og en økonomi, der er mere robust end ventet.
Den Australske centralbank har rentemøde tirsdag, men det er næppe en beslutning, der vil rykke synderligt ved markederne. Torsdag kommer de forsinkede tyske inflationstal, der altså ikke var med i sidste uges inflationstal fra euroområdet. Tallene fra euroområdet vil dermed også blive revideret til at inkludere Tyskland. Derudover er der EU-topmøde torsdag og fredag, hvor der skal diskuteres handels- og industripolitik. På nuværende tidspunkt er der dog ikke udsigt til en aftale.
De seneste afkasttal
| Type | Niveau | Afkast eller ændring i sidste uge | Afkast eller ændring ÅTD |
|---|---|---|---|
| Aktier | |||
| S&P 500 | 4.136 | 1,6% | 7,7% |
| STOXX Europe 600 | 461 | 1,2% | 8,4% |
| OMXC25 | 1.766 | 4,5% | 3,9% |
| HSI Index (China) | 21.660 | -4,5% | 9,5% |
| Obligationer og kredit | |||
| 5-årig DK Statsobligationer | - | 0,7% | 1,9% |
| 5-årig DK Realkreditobligationer | - | 0,4% | 3,2% |
| Globale IG (EUR hedged) | - | 0,4% | 3,6% |
| Globale HY (EUR hedged) | - | 0,9% | 4,5% |
| EU Banklån | - | 0,6% | 3,2% |
| EMD (50% lokal, 50% hård DKK hedged) | - | 0,4% | 3,8% |
| Statsrenter | |||
| 10-årige US | 3,52% | 0,02%-point | -0,35%-point |
| 10-årige DE | 2,19% | -0,05%-point | -0,38%-point |
| 10-årige DK | 2,37% | -0,13%-point | -0,45%-point |
| Valutakryds | |||
| USD/DKK | 6,88 | 0,5% | -1,0% |
| GBP/DKK | 8,30 | -2,1% | -1,1% |
| Råvarer | |||
| Olie (Crude Oil, Brent, Active Contract) | 79,94 | -7,8% | -6,9% |
| Råvareindeks | 234,4 | -0,4% | -4,7% |
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 03/02/2023
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum