Store bevægelser på både aktie- og obligationsmarkedet som følge af blandet jobrapport og det næststørste bankkollaps i USA’s historie. Derudover åbnede den amerikanske centralbank direktør, Jerome Powell, op for muligheden for en renteforhøjelse på rentemødet den 22. marts. Markederne lægger an til en U-vending fra centralbankerne.
Mandag den 13. marts 2023
- Fasthold langsigtet andel af aktier, undervægt danske obligationer (2,5%-point) og overvægt europæiske banklån (2,5%-point)
- Fasthold overvægt varighed og lange realkreditobligationer i den danske obligationsportefølje.
Ugen der gik...
Den seneste uges vigtigste fokuspunkter for markederne, har været den amerikanske centralbankchef Jerome Powells relativt hårde udmelding i hans to taler for hhv. senatet og kongressen, fredagens udgivelse af amerikansk jobrapport for februar, samt det næststørste bankkollaps i USA’s historie ved kollapset af Silicon Valley Bank.
Jerome Powell pegede i særdeleshed på det ekstremt stramme arbejdsmarked i hans to taler til hhv. senatet og kongressen, og antydede at den amerikanske centralbank er parat til at optrappe renteforhøjelserne yderligere, hvis økonomien kræver det. Dermed åbnede han for muligheden for en renteforhøjelse på 0,5 procentpoint ved rentemødet den 22. marts, hvor der ellers har været lagt op til en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint.
Baggrunden for potentiel større opstramning skal primært finde på arbejdsmarkedet, hvor den meget lave arbejdsløshed risikerer at forlænge perioden med høj inflation.
Figur 1. Stadig en meget stærk jobvækst
Med Powells udmeldinger om potentielt større renteforhøjelser oven på det stærke arbejdsmarked, ventede markedet fredag i spænding på den amerikanske jobrapport for februar måned, som potentielt kunne bekræfte forventningen om en rentestigning på 0,5% procentpoint i marts. Rapport viste sig dog som en anelse blandet, og gav ikke noget entydigt svar på, om den amerikanske centralbank hæver renten med 0,25 eller 0,5 procentpoint den 22. marts. Jobvæksten var ganske vist solid, men lønstigningerne var meget moderate, og arbejdsløsheden steg samtidigt med, at medarbejderne arbejdede færre timer end i januar. I februar måned blev der i USA skabt 311.000 nye jobs, mod ventede 225.000. Det er en nedgang ift. januars stærke jobrapport, men det er fortsat i et tempo et godt stykke over det, der, af den amerikanske centralbank, betragtes som et stabilt niveau (100.000 personer). Dykker man lidt længere ned i tallene, så stiger arbejdsløshedsraten fra 3,4% til 3,6%. Lønstigningerne var overraskende moderate med 4,6% ift. et år tidligere, og med en inflation på 6,4% er der stadig en reallønstilbagegang for lønmodtagerne. Den gennemsnitlige arbejdstid faldt 0,1 time, hvilket ikke lyder af meget, men når det gælder for ca. 130 mio. amerikanere, så svarer det til fyringer af over 300.000 fuldtidsansatte. Man kan altså derfor kalde rapporten for en blandet rapport.
Figur 2. Lav arbejdsløshed og moderate lønstigninger
Samtidig med jobrapporten kom der også nyheder om, at den amerikanske bank, Silicon Valley Bank, havde kollapset og er blevet overtaget af den amerikanske indskydergarantifond. Det sker efter at banken måtte opgive at hente knap 2,3 mia. dollars i frisk kapital. Pengene var nødvendige, efter kunder trak så store indlån ud af banken, at den blev tvunget til at sælge en stor portefølje af statsobligationer, hvilket førte til et tab på 1,8 mia. dollar. Umiddelbart ser det ud til, at dårlig risikostyring eller bevidst aggressiv risikostagning i bankens obligationsportefølje har været en central årsag til kollapset. Silicon Valley Bank ligner dermed et særtilfælde og ikke et generelt billede af banker i USA. Kollapset er det næste største bankkollaps i amerikanske historie.
Søndag melder de amerikanske myndigheder ud, at indlånene i Silicon Valley Bank vil blive beskyttet, dog gælder garantien ikke for aktionærer i banken. FED meddeler også, at der oprettes en facilitet, hvor berettigede bankerne kan få nem adgang til finansiering, hvilket oprettes for at sikre, at banker har evne til at opfylde behovene hos alle deres indskydere.
Figur 3. Både aktiekurser og renter faldt efter blandet jobrapport og kollaps i SVB
Markederne reagerer meget kraftigt oven på både jobrapporten og kollapset af Silicon Valley Bank. S&P 500 falder 4,51% i løbet af den seneste uge og er nu kun marginalt oppe for året. Renten på den amerikanske 2-årige statsobligationer siden torsdag faldet 65bp til 4,40%, mens renten på den 10-årige i samme periode falder knap 30bp til 3,69%. Også markedets forventning til den amerikanske styringsrente tog en ordentlig tur ned i løbet af torsdagen og fredagen. Onsdag forventede markedet en top på renten på 5,69% mens den fredag var faldet til 5,29%. Særligt forventningen til renten på længere sigt er faldet meget. I onsdags var der en forventning om en rente på over 5,5% ved udgangen af 2023, mens den fredag var faldet til under 4,9%. På mange måder gør markedet altså klar til en u-vending fra centralbanken og ser nærmere frem mod en periode med økonomisk modvind, fremfor en periode hvor økonomien og arbejdsmarkedet fortsætter med at være robust og dermed holder gang i inflationen.
Ugen der kommer...
I den kommende uge kommer der CPI-inflationstal for februar i USA. Med en jobrapport, der gav blandede signaler, vil markedet og den amerikanske centralbank, alt andet lige, lægge stort vægt på udviklingen i CPI-inflationstallene frem mod rentemødet i den amerikanske centralbank den 22. marts. Forventningen er en inflation, der falder fra 6,4% til 6,0%, og en kerne-inflation, der falder fra 5,6% til 5,5%. Dermed forventes der et lille fald i kerne-inflationen, men vi er fortsat slet ikke på det niveau som den amerikanske centralbank ønsker. Dermed kan det skabe store bevægelser i markedet, samt store ændringer til forventninger til renten, hvis kerne-inflationen skulle komme ud et stykke fra den umiddelbare forventning.
Torsdag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank. Her er der bred enighed om, at vi får en renteforhøjelse på 0,5 procentpoint, hvilket vil sende renten op i 3%. Markedet vil derfor i højere grad have fokus rettet mod ethvert signal, der bliver givet om, hvad der skal ske på rentemødet i maj i lyset af det fortsat høje underliggende inflationspres.
De seneste afkasttal
| Type | Niveau | Afkast eller ændring i sidste uge | Afkast eller ændring ÅTD |
|---|---|---|---|
| Aktier | |||
| S&P 500 | 3.862 | -4,5% | 0,6% |
| STOXX Europe 600 | 454 | -2,3% | 6,8% |
| OMXC25 | 1.747 | -2,7% | 2,7% |
| HSI Index (China) | 19.320 | -6,1% | -1,2% |
| Obligationer og kredit | |||
| 5-årig DK Statsobligationer | - | 1,2% | 0,3% |
| 5-årig DK Realkreditobligationer | - | 1,3% | 1,8% |
| Globale IG (EUR hedged) | - | 0,8% | 1,2% |
| Globale HY (EUR hedged) | - | -0,6% | 1,6% |
| EU Banklån | - | 0,3% | 3,9% |
| EMD (50% lokal, 50% hård DKK hedged) | - | 0,2% | 1,5% |
| Statsrenter | |||
| 10-årige US | 3,70% | -0,25%-point | -0,18%-point |
| 10-årige DE | 2,50% | -0,21%-point | -0,06%-point |
| 10-årige DK | 2,74% | -0,23%-point | -0,09%-point |
| Valutakryds | |||
| USD/DKK | 6,98 | -0,4% | 0,5% |
| GBP/DKK | 8,41 | 0,0% | 0,2% |
| Råvarer | |||
| Olie (Crude Oil, Brent, Active Contract) | 82,78 | -3,6% | -3,6% |
| Råvareindeks | 230,0 | -3,4% | -6,5% |
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 10/03/2023
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum