Finansmarkederne oplevede et kraftigt fald efter Trumps annoncering af toldsatser på Canada, Mexico og Kina, men stabiliserede sig, da tolden for Canada og Mexico blev midlertidigt udsat. Trump varslede desuden nye toldsatser på stål og aluminium, hvilket kan eskalere handelskonflikten, også med EU. Samtidig viste ugens økonomiske data en blandet udvikling med stigende inflation, stærkt arbejdsmarked og usikkerhed om den fremtidige økonomiske vækst.
10. februar 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Finansmarkederne startede ugen med et markant “sell-off”, udløst af frygt for en forestående handelskrig efter præsident Trumps annoncering af omfattende toldsatser på Canada, Mexico og Kina. Dog stabiliserede markederne sig hurtigt, da Trump midlertidigt udsatte toldsatserne for Canada og Mexico, hvilket resulterede i en hurtig, positiv reaktion, der bragte markederne tilbage på niveau.
Lørdag forrige uge underskrev præsident Trump et dekret, der pålagde 25 % told på varer fra Canada og Mexico samt 10 % på varer fra Kina. En undtagelse blev givet for canadiske energiprodukter, der kun blev ramt af en 10 % told. Disse brede toldforhøjelser var planlagt til at træde i kraft den 4. februar og skabte initialt store udsving på de finansielle markeder. Aktiemarkederne faldt 1-2 %, mens renterne på kortsigtede obligationer steg på grund af inflationsfrygt, mens de lange renter faldt, hvilket førte til en invertering af rentekurven – et klassisk tegn på økonomisk usikkerhed.
Dog ændrede situationen sig hurtigt, da Trump annoncerede en 30-dages udsættelse af toldsatserne for Canada og Mexico efter opnåede løfter om øget grænsekontrol. Denne beslutning medførte en kraftig markedsvending, hvor aktiekurserne genvandt en stor del af det tabte, og obligationsrenterne stabiliserede sig. Kina blev dog ikke skånet og reagerede med gengældelsestold på 10-15 % på amerikanske energiimporter samt eksportrestriktioner på kritiske industrimetaller, hvilket signalerede landets parathed til en eskalerende handelskonflikt.
I går, søndag, fra Air Force One på vej til Super Bowl, varslede Trump, at han mandag vil annoncere, at der bliver indført toldafgift på 25 % på stål og aluminium, der indføres i USA. Under sin første periode som præsident indførte Trump en lignende told på 25 % på import af stål og 10 % på import af aluminium. Den største andel af det stål, der indføres i USA, kommer fra Canada, Mexico og Brasilien. Herudover sagde Trump også, at USA vil tilpasse sig andre landes toldsatser og understregede, at det vil gælde for alle lande. Han har tidligere nævnt, at han ser de store bøder, som EU – ledet an af Margrethe Vestager – har givet til blandt andet Alphabet, Meta og andre amerikanske tech-selskaber, som en toldafgift. Derfor er det ikke utænkeligt, at EU senere på året vil stå for skud i Trumps handelskrig.
Det paradoksale er dog, at Trumps administrations finansminister, Scott Bessent, så sent som sidste uge udtalte, at han er stor modstander af tariffer, og at det kan være starten på en svag amerikansk økonomi – særligt med en frygt for potentiel stagflation på kort sigt. Derfor bliver det interessant at se, om Trump rent faktisk gennemfører sin store handelskrig, eller om han vil fortsætte med at bruge det som et forhandlingsværktøj. Det er ikke utænkeligt, at det vil blive brugt mod EU som et pres for at øge forbruget på forsvar gennem import af amerikanske våben og militærudstyr.
Udvikling i jobskabbelsen (Non-farm payrolls) i USA
Udvikling i jobskabbelsen (Non-farm payrolls) i USA
Ugens økonomiske data tegnede et blandet billede. ISM Manufacturing Index steg til 50,9 – første gang siden 2022, at tallet er over 50 – hvilket indikerer vækst i fremstillingssektoren. Stigningen blev drevet af positive udviklinger i nøgletal som nye ordrer, produktion og beskæftigelse. Omvendt faldt ISM Services Index fra 54,0 til 52,8, hvilket antyder en mulig opbremsning i økonomien, muligvis påvirket af bekymringer omkring handelsudviklingen.
Ugens største økonomiske nøgletal var den amerikanske jobrapport, der kom fredag eftermiddag. Der er fortsat spænding om udviklingen på arbejdsmarkedet, da dette er en vigtig brik ift. fortsat positiv vækst. På overfladen lignede det en relativt svag rapport med 143.000 skabte jobs i januar mod en forventning på 175.000 jobs. Dog viste revideringer af de foregående måneder en samlet positiv overraskelse. December-data blev opjusteret fra 256.000 til 307.000 jobs – det højeste antal i næsten to år. Arbejdsløsheden faldt desuden fra 4,1 % til 4,0 %, mens lønvæksten overraskede markant med en årlig stigning på 4,1 % mod forventede 3,8%. Den stærke lønvækst indikerer et arbejdsmarked uden væsentlig afmatning, men også et vist lønpres, der kan blive problematisk, hvis der skulle blive sparket nyt liv i inflationen i USA.
Ugen der kommer...
I den kommende uge vil fokus være rettet mod januar måneds inflationstal i USA, som vil være afgørende for Feds næste skridt. Forventningen peger på en samlet inflation på 2,9 % å/å og en kerneinflation på 3,1 % å/å. Fed-chef Powell vidner desuden for Kongressen onsdag, hvilket kan give yderligere signaler om pengepolitikken.
Med handelskonflikter i horisonten, et robust arbejdsmarked og forestående inflationstal står investorerne over for en kompleks markedsdynamik, hvor politisk usikkerhed fortsat spiller en central rolle i markedets reaktioner.
De seneste afkasttal
