Trump har annonceret nye toldsatser, mens hans finansminister Scott Bessent har præsenteret en ambitiøs 3-3-3 plan med skattelettelser og vækstinitiativer. Et centralt paradoks er, at selvom ekspansiv finanspolitik kan øge væksten på kort sigt, er det vanskeligt at forene med reduktion af budgetunderskuddet, især når toldsatser og skattelettelser trækker i modsatte retninger for både vækst og underskud. Samtidig kæmper Europa med økonomisk ubalance, hvor Sydeuropa viser forbedringer, mens Tyskland og Frankrig stagnerer.
2. december 2024
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Geopolitiske spændinger og politiske udviklinger har igen i den forgangne uge indtaget et centrum, da den nyvalgte præsident Donald Trump annoncerede bølge af toldsatser. Mandag aften bekendtgjorde Trump en 25% told på importerede varer fra Canada og Mexico samt en yderligere 10% told på importer fra Kina, hvilket hæver den samlede toldsats på kinesiske varer til 35%. Denne pludselige eskalering har genantændt frygten for en ny handelskrig, med potentielt konsekvenser for globale forsyningskæder og markedsstabilitet.
Mexico har allerede truet med gengældelsesforanstaltninger, mens den canadiske premierminister Justin Trudeau har valgt en mere forsonlig tilgang og understreget sin villighed til at samarbejde med USA på “konstruktive måder”. Kina forventes ligeledes at svare igen med egne toldsatser, hvilket øger risikoen for en eskalering, der minder om handelskrigen under den tidligere Trump-administration. Implementeringen vil sandsynligvis blive integreret i den bredere lovgivningsmæssige agenda, herunder Trumps planlagte skattelettelser, hvilket kræver Kongressens godkendelse og dermed omfattende forhandlinger og forsinkelser. Det er derfor svært at forestille sig, at sådan aggressive toldsatser kan implementeres allerede fra det nye års begyndelse.
I løbet af ugen annoncerede Trump hedgefond-milliardæren Scott Bessent som den kommende finansminister. Markedet tager som udgangspunkt positivt imod, med en forventning om øget ekspansiv finanspolitik, hvilket vil give et positivt skub til væksten (og de finansielle markeder) – i hvert fald på kort sigt. Bessents økonomiske vision, som han kalder “3-3-3 Planen”, søger at opfylde tre centrale mål: reducere budgetunderskuddet til 3% af BNP, øge den reelle økonomiske vækst til 3% gennem afregulering og andre vækststimulerende foranstaltninger samt øge USA’s daglige olieproduktion med yderligere 3 millioner tønder. Aktiemarkederne steg på baggrund af meddelelsen, og obligationsmarkedet viste også fremgang, hvilket førte til et fald i renten på den 10-årige amerikanske statsobligation fra 4,40% til 4,15% – et udtryk for øget optimisme blandt investorerne.
Ledende aktieindeks og 10-årig amerikansk statsrente
Europæiske inflation, kerneinflationen forbliver høj
Den største udfordring ved 3-3-3 Planen ligger i en række paradokser. Selvom det på kort sigt kan være muligt at øge væksten gennem ekspansive finanspolitiske tiltag som skattelettelser og afregulering, er det vanskeligt at forene disse stimulerende foranstaltninger med behovet for at reducere budgetunderskuddet, som aktuelt ligger på omkring 6,5% af BNP. Skattelettelser, deregulering og anden stimuli vil isoleret set føre til et større budgetunderskud og dermed modarbejde målet om et budgetunderskud på 3%. For at kunne nå målet om et budgetunderskud på 3%, samtidig med den ekspansive finanspolitik, skal der indføres en lang række toldsatser, hvilket vil øge indkomsten til de offentlige finanser. Men toldsatser har også en negativ effekt på efterspørgslen i samfundet, da det alt andet lige vil føre til højere priser og dermed modvirke vækstfremmende effekter fra den ekspansive finanspolitik.
Inflationsdata fra både euroområdet og USA viser fortsat, at det går for langsomt med at få kerneinflationen ned på målsætningen om 2%. I euroområdet steg den samlede inflation i november til 2,3% fra 2,0% i oktober, hvilket var i tråd med forventningerne. Imidlertid forblev kerneinflationen uændret på 2,7%, hvilket var lavere end forventningerne om en svag stigning. Denne stabilitet afspejler aftagende prispress i servicesektoren, omend meget svagt, hvilket indikerer, at selvom den samlede inflation er steget, er de underliggende inflationspres muligvis mindre udtalte.
I USA steg PCE-inflationen også til 2,3% i oktober fra 2,1% i september, mens kerneinflationen steg til 2,8%. Selvom disse tal stort set var i overensstemmelse med forventningerne, bekræfter de fortællingen om, at selvom inflationen forbliver høj, fortsætter den brede men langsomme desinflationære proces stabilt på begge sider af Atlanten.
Bemærkelsesværdige skift er også i gang i Europa. I en uventet udvikling er renten på græske 10-årige statsobligationer nu på niveau med de franske, hvilket fremhæver betydelige forbedringer i opfattelsen af græsk kreditværdighed, samtidig med at udsigterne for Frankrig forværres. Grækenland, som tidligere var synonymt med eurozonens gældskrise, har formået at genvinde investorernes tillid gennem forbedret budgetdisciplin og en styrket økonomisk performance. Derimod har Frankrigs økonomiske udfordringer – præget af budgetproblemer og politisk ustabilitet – ført til øgede risikopræmier på franske obligationer.
Tyskland, der historisk set har været Europas økonomiske drivkraft, har også haft vanskeligheder, idet økonomien har været stagnerende de sidste par år. Vi står derfor nu overfor en ny virkelighed i Europa, hvor det er de sydeuropæiske lande der driver væksten, men mastodonterne i Tyskland og Frankrig tynger den overordnede vækst.
Ugen der kommer...
Den kommende uge bliver travl, med en række afgørende data og begivenheder, som sandsynligvis vil give yderligere indsigt i sundheden af den amerikanske økonomi og de politiske udsigter. ISM-indekset for fremstillingssektoren bliver offentliggjort mandag, hvor der forventes en beskeden forbedring til 47,5 fra 46,5, mens tirsdag bringer JOLTs data for jobopslag for oktober, som forventes at stige til 7,51 millioner.
Den meget omtalte amerikanske beskæftigelsesrapport (non-farm payrolls) udkommer fredag, hvor markederne forventer en stigning på 183.000 job i november, hvilket repræsenterer en betydelig stigning fra de beskedne 12.000 i oktober. Afvigelser fra forventningerne kan udløse betydelige bevægelser i markedet, givet den øgede følsomhed over for arbejdsmarkedsdata i det nuværende økonomiske klima.
De seneste afkasttal
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 29/11/2024