Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA, samtidig med at det republikanske parti ser ud til at få flertal i begge kamre af Kongressen. Med magt over alle tre kamre kan Trump og det republikanske parti gennemføre den politik, de ønsker, uden de store problemer. Men hvad vil det betyde? Det er stadig uklart, præcis hvad Trump ønsker at gøre, når han til januar træder ind i Det Ovale Kontor, men med et ønske om lavere skatter, en ekspansiv finanspolitik og højere toldsatser kan vi alt andet lige se frem mod en øget risiko for stagflation – en situation med høj inflation og lav vækst.
Mandag den 11. november
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Donald Trump har vundet præsidentvalget i USA og vil dermed vende tilbage til Det Hvide Hus som USA’s næste præsident. Valget var på forhånd spået til at blive tæt, men med 312 valgmænd til Trump og 226 valgmænd til Harris blev udfaldet ikke rigtig tæt. Derudover vandt Trump også ‘Popular Vote’, altså flertallet af det samlede antal stemmer. Derudover ser det også ud til, at Republikanerne sejrer i begge kamre i Kongressen, hvilket vil give Trump og Republikanerne total kontrol over alle tre kamre og dermed øgede muligheder for at gennemføre deres politiske dagsorden.
Det er endnu ikke helt klart, præcis hvad Trump ønsker at gøre, når han til januar træder ind i Det Ovale Værelse. Det er dog sikkert, at Trump ønsker at føre en mere ekspansiv finanspolitik, der omfatter skattenedsættelser og højere toldsatser. Alt dette peger mod et højere inflationspres og et endnu mere presset offentligt budget, som i forvejen er bundet op på rekordhøj gæld. Renteudgifterne til denne gæld udgør en stor andel af udgifterne i det offentlige budget, og derfor bliver det interessant at se, hvordan Trump-administrationen vil opretholde sine forpligtelser til gælden, samtidig med at den ønsker at føre en mere ekspansiv finanspolitik.
Trumps økonomiske politik forventes at fokusere på at udvide skattenedsættelserne fra 2017 og potentielt indføre nye toldsatser, særligt målrettet Kina. Trump har foreslået en generel told på 10 % på alle importerede varer og specifikt en 60 % told på kinesiske produkter. Denne politik kan føre til højere økonomisk vækst og inflation, men de høje toldsatser kan også skabe risiko for en moderat stagflationseffekt, der kan dæmpe nogle af de positive effekter fra skattenedsættelserne. Trump ønsker også at sætte en stopper for den store immigration til USA, en bevægelse der ellers har været med til, at holde hånden under det amerikanske arbejdsmarked.
Ledende aktieindeks og udvikling i 10-årig amerikansk rente
Trump kan vælge ikke at indføre told så hurtigt, når han tiltræder embedet. Han kan overveje at bruge truslen om told som en forhandlingstaktik over for udenlandske regeringer, undtage visse produkter og/eller lande eller endda genoverveje toldsatser helt. Det skal dog nævnes, at Trump ofte har nævnt told under sin valgkamp og anvendte dem i sin første periode. Den amerikanske præsident kan handle ensidigt i forhold til handelspolitik og dermed indføre toldsatser uden, at beslutningen skal igennem Kongressen. Derfor skal truslerne herom også tages alvorligt, om end ikke nødvendigvis bogstaveligt. I teorien bør højere toldsatser føre til højere inflation og lavere vækst i USA, og dette øger dermed risikoen for stagflation. Den øgede risiko for højere inflation bør alt andet lige holde renterne på et højt niveau, men samtidig vil lavere vækst kalde på rentenedsættelser. Risikoen for stagflation kan derfor være et stort problem for økonomien, og det bliver spændende at følge, hvordan den amerikanske centralbank (FED) ønsker at tackle denne risiko.
Den umiddelbare markedsreaktion i USA var at sende både aktier og renter op. I løbet af ugen steg amerikanske aktier 4-5 % på forventning om, at Trumps politik på kort sigt vil føre til øget indtjening i selskaberne. Renterne steg som resultat af den øgede inflationsrisiko, men faldt tilbage torsdag og fredag efter, at FED på torsdagens rentemøde manede markedet en anelse til ro. Reaktionerne i Europa var knap så positive oven på valgets udfald. Renterne og aktiekurserne faldt en anelse i løbet af ugen, særligt på grund af frygten for lavere vækst i den europæiske økonomi, hvis USA implementerer højere toldsatser og begrænser importen fra Europa. Konkurrenceevnen i Europa er i forvejen lav, og europæiske virksomheder oplever allerede højere produktionsomkostninger – både fra høje energipriser og høje inputpriser på materialer og arbejdskraft – end virksomheder i andre dele af verden. Dertil kommer mere komplekse regler og omfattende reguleringer, som samlet set er positive tiltag for det europæiske samfund, men som kan have negative effekter på konkurrenceevnen for europæiske virksomheder. Europæiske virksomheder er i høj grad afhængige af eksterne markeder og forsyningskæder, og derfor vil øgede toldsatser i USA fungere som endnu et negativt stød til europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Med valget af Trump ser markedet nu færre muligheder for rentenedsættelser i USA
Som nævnt kan Trump vælge at fritage nogle lande, regioner, brancher og/eller virksomheder fra toldsatserne, og derfor må vi vente med at afgøre de endelige effekter heraf.
Præsidentvalget var ikke den eneste store begivenhed i USA i sidste uge. På torsdagens rentemøde nedsatte FED som forventet styringsrenten med 25 basispunkter til 4,75 %. På trods af den seneste svage arbejdsmarkedsrapport ser FED arbejdsmarkedet og inflationen som velafbalancerede i forhold til deres målsætning. Det forventes, at FED vil fortsætte med at sænke renten ved næste møde i december, men udviklingen i Trumps økonomiske politik kan påvirke rentekursen på længere sigt. Aktuelt forventer markedet frem mod udgangen af 2025 tre rentenedsættelser af 25 basispunkter, hvilket vil tage renten fra nuværende 4,75 % til 4,00 %. Dette er en væsentlig ændring fra blot en uge siden, hvor markedet forventede fem rentenedsættelser i samme periode. Ændringen i renteforventningerne skyldes som nævnt den øgede frygt for inflation i forbindelse med Trumps økonomiske politik.
Ugen der kommer...
Ugens store økonomiske nøgletal kommer onsdag, hvor der offentliggøres nye inflationstal fra USA. Markedet forventer, at den overordnede inflation vil stige fra 2,4 % til 2,6 %, mens kerneinflationen forventes at forblive på nuværende 3,3 %. En udvikling, der er en smule modstridende med FED’s melding om, at inflationens udvikling er velafbalanceret.
De seneste afkasttal
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 08/11/2024