Trump annoncerede i sidste uge en 90-dages midlertidig udsættelse af en stor del af de varslede toldsatser. En 10% global told, 145% told på kinesiske varer samt 25% på andre udvalgte varer består, hvilket forventes at have en betydelig effekt på både inflation og vækst. Usikkerheden er dog fortsat meget høj, og ingen tør spå om, hvad der kommer til at ske i de kommende 90 dage. Meget tyder dog på, at Trump er mere villig til at forhandle, end markedet i første omgang frygtede.

Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
Taktiske anbefalinger
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Den forgangne uge har budt på dramatisk volatilitet i de globale finansielle markeder. Markederne reagerede i første omgang positivt, da USA’s præsident Donald Trump annoncerede en 90 dages udsættelse af den oprindelige 20%-told på alle handelsrelationer. Udsættelsen dæmper midlertidigt risikoen for en bred handelskonflikt, særligt med Europa, men ændrer ikke ved, at den eskalerende konflikt med Kina for alvor bekymrer investorerne.
Trump hævede nemlig samtidig tolden på kinesiske varer til hele 145% som modsvar på Kinas egne toldforhøjelser til 125% på alle amerikanske produkter. Udsættelsen ændrer ikke på den oprindelige 10%-told på globale varer, ligesom tolden på 25% på biler, stål, aluminium samt de fleste varer fra Canada og Mexico fastholdes. Handelskrigen står dermed fortsat intakt – med den højeste effektive toldsats siden Anden Verdenskrig.
Aktiemarkedet oplevede en voldsom rutsjebanetur i løbet af ugen, hvilket i høj grad bekræfter den usikkerhed, der fortsat præger markederne. Onsdag steg S&P 500-indekset hele 9,5% – den største daglige stigning siden finanskrisen i 2008. Torsdag faldt markedet med 4%, da investorerne genovervejede implikationerne af Trumps toldpolitik. Samlet steg S&P 500 med 5,7% for ugen og er dermed nede med 8,5 % år-til-dato. På trods af mere positive udsigter for Europa faldt det europæiske aktiemarked med 1,8% i løbet af ugen og er nu nede med 3,2% for året.
Mandag morgen står markederne til at åbne med solide kursstigninger. I løbet af weekenden skrev Trump på sit eget sociale medie, at administrationen vil overveje fritagelse for told på telefoner, computere, chips og anden elektronik. Der hersker dog stadig usikkerhed om, hvorvidt dette faktisk vil træde i kraft mandag, eller om det ligger længere ude i fremtiden. Markedet reagerer dog positivt, da det sender et signal om, at Trump er villig til at forhandle og muligvis er mindre stålsat på toldsatserne, end man hidtil har frygtet.
På obligationsmarkedet steg den 10-årige amerikanske statsrente med hele 50 basispunkter til 4,48%. Rentestigningerne vidner om investorernes bekymring over de makroøkonomiske konsekvenser – herunder højere inflation og svækket efterspørgsel efter amerikanske statsobligationer i en tid med stor offentlig gældsætning. Dette er langt fra positivt i en situation, hvor underskuddet på USA’s budgetbalance udgør mere end 6% af BNP. Svækkes efterspørgslen yderligere, og tørrer likviditeten ud på det amerikanske marked for statsobligationer, kan det tvinge centralbanken, Federal Reserve, til at gribe ind – enten ved opkøb eller rentenedsættelser. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at dollaren er svækket, hvilket indikerer et bredt frasalg af amerikanske aktiver.
De forhøjede toldsatser udgør en effektiv skatteforhøjelse for amerikanske forbrugere og virksomheder. De højere importomkostninger vil medføre lavere forbrug, reduceret handel og faldende investeringer. USA’s import udgør cirka 11% af BNP, og med en estimeret stigning i toldsatser på 20% forventes priserne at stige med op mod 2%. Effekterne ventes at reducere væksten med nogenlunde samme størrelsesorden. Nogle af de øgede toldindtægter forventes anvendt til skattelettelser, hvilket kan modvirke noget af effekten. Samlet set ventes realvæksten at falde til 1–1,5% fra et tidligere niveau på 2,5–3%. En svækkelse, men ikke et recessionsscenarie.
Samtidig forventes inflationen at stige til omkring 3,5% før sommer, drevet af både direkte og afledte prisstigninger. I sidste uge fik vi dog nye amerikanske inflationstal, som viste, at den samlede inflation faldt fra 2,8 % til 2,4%, mens kerneinflationen faldt fra 3,1% til 2,8%. Det vil formentlig være sidste inflationsmåling i en nedadgående trend, før effekten af de forhøjede toldsatser begynder at vise sig. Dermed står Federal Reserve over for et dilemma: lavere vækst men højere inflation. Balancen vurderes at holde renten uændret for nu – men risikoen for rentenedsættelser eller obligationsopkøb stiger, hvis væksten skuffer yderligere, eller markedsforholdene forværres.
Trumps toldpolitik har gjort global handel til det dominerende risikoscenarie for både investorer og centralbanker. Selvom lempelsen over for Europa reducerer de mest ekstreme risici, er den markante optrapning over for Kina og usikkerheden i de næste 90 dage mere end rigeligt til at holde markederne på tæerne. Det handler ikke kun om toldsatser – men om geopolitisk dominans, økonomisk selvstændighed og investorernes tillid til amerikansk politik.
Markedet vil forblive følsomt over for enhver ny udvikling i toldforhandlingerne. I mellemtiden må investorerne navigere i et miljø præget af øget volatilitet, stigende inflationsforventninger og tvetydige signaler fra centralbankerne. Usikkerheden er den nye normal.
Ugen der kommer...
Der er i den kommende uge rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Det ventes, at ECB sænker renten med 25 bp til 2,25%. Usikkerheden er dog fortsat høj, og signalerne om fremtidige skridt i pengepolitikken vil formentlig være meget sparsomme. I forlængelse af ECB’s beslutning ventes det, at Danmarks Nationalbank følger trop og sænker renten tilsvarende.