Olieprisen er steget kraftigt som følge af blokaden af Hormuzstrædet og usikkerheden om konflikten med Iran. FED holdt renten uændret, men den interne splittelse og markedets forventninger peger mod en mere restriktiv pengepolitik. ECB fastholdt renten på 2,0%, men signalerer en renteforhøjelse i juni på grund af stigende inflationspres. Euroområdet balancerer tættere på stagflation med svag vækst, højere energipriser og faldende tillid. Aktiemarkedet støttes af stærk amerikansk indtjeningsvækst, men tynges af højere renter og geopolitisk usikkerhed.
Mandag d. 4. maj 2026
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
Ugen der gik...
Den fortsatte amerikanske flådeblokade af Hormuzstrædet og den fastlåste konflikt med Iran har i denne uge sendt olieprisen markant højere, presset renterne op og tynget aktiemarkederne, på trods af en regnskabssæson, der har været langt stærkere end ventet, særligt blandt de amerikanske selskaber i S&P 500. Onsdag blev olie handlet over 125 dollar per tønde, det højeste niveau i fire år, før et brat fald torsdag bragte prisen ned igen. Selv efter torsdagens fald holder olieprisen sig dog omkring 110 dollar og er på vej mod sin anden ugentlige stigning i træk.
Markedets nervøsitet skyldes ikke kun niveauet på olieprisen, men også den stigende usikkerhed om konfliktens varighed. Præsident Trump har fastholdt, at blokaden først ophæves, når Iran accepterer en ny atomaftale, mens Irans øverste leder afviser forhandlinger og truer med hård gengældelse ved fornyede amerikanske krigshandlinger. Dermed er investorerne tvunget til at prise en række scenarier, hvor energiforsyningen forbliver begrænset i længere tid, og hvor risikoen for militær optrapning fortsat er reel.
I løbet af weekenden præsenterede Trump ”Project Freedom” — et initiativ, der skal eskortere neutrale handelsskibe sikkert gennem Hormuzstrædet, som har været effektivt lukket siden begyndelsen af marts. Ifølge præsidenten har lande fra hele verden anmodet USA om hjælp til at få skibene ud af den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten. Trump understreger, at det handler om at få mennesker ud, og at der i højere grad er tale om en humanitær operation end en operation rettet mod olieforsyningen. Samtidig signalerede Iran, at landet er ved at gennemgå Washingtons svar på dets seneste 14-punktsforslag, hvilket løftede håbet om en diplomatisk løsning på konflikten, der nu er inde i sin tiende uge.
I USA holdt den amerikanske centralbank, FED, som ventet renten uændret for tredje rentemøde i træk. Rentekomiteen stemte 8-4 for uændrede renter. Tre af de fire medlemmer, der stemte imod, modsatte sig formuleringen om de uændrede renter, da de ser et større behov for renteforhøjelser i løbet af 2026. Det sidste medlem, der stemte imod, Stephen Miran, var mindre overraskende, da han konsekvent har argumenteret for lavere renter. FED anerkender selv, at udviklingen i Mellemøsten bidrager til et højt usikkerhedsniveau, at inflationen fortsat er forhøjet, og at arbejdsløsheden kun har ændret sig lidt de seneste måneder. Det er ikke et miljø, hvor en centralbank let kan signalere snarlige lempelser. Powell understregede desuden, at flertallet i FOMC ikke ønskede at sende et signal om, at en renteforhøjelse nu er lige så sandsynlig som en rentenedsættelse.
Det er første gang siden 1992, at rentekomiteen i FED fremstår så splittet som ved sidste uges møde. Markedet har reageret derefter: De sidste forventninger om rentenedsættelser i år er fjernet, og investorerne priser nu en vis sandsynlighed for en renteforhøjelse i 2027. Mere konkret ligger markedets forventning nu omkring uændrede FED-renter frem mod midten af 2027.
Powells sidste møde som FED-formand blev samtidig politisk ladet. Hans melding om, at han vil blive siddende som guvernør, indtil de juridiske angreb på FED er afsluttet, betyder, at Trump ikke umiddelbart kan indsætte en erstatning i bestyrelsen, som vil kæmpe for Trumps dagsorden om lavere renter. Når Kevin Warsh overtager formandsposten efter Senatets fremdrift i nomineringen, må Stephen Miran derfor forlade sin plads.
Også i euroområdet er centralbankens dilemma blevet skærpet. ECB holdt som ventet renten uændret på 2,0%, men signalerede tydeligt, at en rentestigning er på vej på junimødet. Beslutningen om at holde renten uændret var enstemmig, men Lagarde bekræftede, at en renteforhøjelse blev drøftet, og at Styrelsesrådet på junimødet vil have det nødvendige informationsgrundlag, herunder opdaterede prognoser for vækst og inflation.
ECB står med et vanskeligt miks: Inflationsforventningerne er steget blandt både virksomheder og forbrugere, mens vækstindikatorerne peger nedad. Headline-inflationen i euroområdet steg til 3,0% år over år i april, drevet primært af højere energipriser, mens kerneinflationen faldt let til 2,2% fra 2,3%. Serviceinflationen er faldet til 3% for første gang i fire år. Lagarde understregede da også, at ECB endnu ikke ser egentlige andenordenseffekter fra de højere energipriser. Alligevel er forbrugernes treårige inflationsforventninger tilbage på niveauer set i 2022, hvilket øger risikoen for, at det midlertidige energichok bliver mere permanent i løn- og prisdannelsen.
Markedet har allerede taget konsekvensen. En renteforhøjelse på 25 basispoint i juni er fuldt indpriset, og samlet priser investorerne nu tre rentestigninger frem mod midten af 2027. Det er en markant rekalibrering af forventningerne og illustrerer, at ECB i stigende grad prioriterer inflationsmandatet over vækstbekymringen.
Væksttallene for første kvartal i euroområdet understreger også, at Europa balancerer endnu tættere på stagflation. BNP steg blot 0,1% i første kvartal, tynget af blandt andet skuffende fransk vækst. Kombineret med højere energipriser, svagere tillid og en ECB, der forbereder stramninger, er risikoen for nulvækst i Europa igen rykket tættere på.
Aktiemarkedet står i et paradoksalt miljø. På den ene side er den amerikanske regnskabssæson i fuld gang og leverer imponerende resultater. Omkring halvdelen af selskaberne har rapporteret, og indtjeningsvæksten i første kvartal 2026 ligger omkring 25% sammenlignet med samme kvartal året før. Det er et usædvanligt stærkt fundament, som isoleret set burde understøtte risikovilligheden. Noget af den højere indtjeningsvækst skyldes, at virksomhederne udnytter den ubalance, der er mellem udbud og efterspørgsel — både inden for energi og AI.
Ugen der kommer...
I ugen der kommer, vil der fortsat være fokus på udviklingen i Mellemøsten, hvor Trumps ”Project Freedom” begynder mandag morgen. Herudover kommer der en række interessante nøgletal, herunder ISM-tal, som tager temperaturen på aktiviteten i både europæisk og amerikansk økonomi. Desuden offentliggøres en lang række nøgletal for det amerikanske arbejdsmarked, herunder den store arbejdsmarkedsrapport, non-farm payrolls, på fredag.
De seneste afkasttal
Taktiske anbefalinger
Aktier
Neutralvægt aktier
Obligationer
Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
Kreditobligationer
Neutralvægt kreditobligationer
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.