De globale markeder oplever en rotation væk fra amerikanske aktier og mod europæiske aktier og obligationer, drevet af frygt for recession og politisk usikkerhed i USA. Trods fald i aktiekurserne viser amerikanske nøgletal fortsat robusthed, især på arbejdsmarkedet. Trumps handelspolitik og retorik har øget usikkerheden om vækst og inflation, hvilket gør investorerne nervøse. I Europa ser udsigterne mere positive ud, efter der ligner, at der kan samles et flertal om en stor tysk finanspakke.
17. marts 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
De globale finansmarkeder oplever i øjeblikket en markant rotation, hvor investorer i stigende grad trækker sig ud af amerikanske aktier og søger mod mere defensive aktivklasser og andre markeder. Fredag vendte stemningen dog en anelse, og investorerne sendte amerikanske aktier op med 1-2%. Forud for dette var både S&P 500 – med et fald på 10% siden toppen – og det teknologitunge Nasdaq 100-indeks – med et fald på mere end 14% – bevæget sig ind i korrektionsterritorium. Øget usikkerhed om en nærtstående amerikansk recession har ført til en større rotation væk fra amerikanske aktier og over mod europæiske aktier samt sikker havn som statsobligationer. Det brede europæiske indeks Stoxx 600 er steget næsten 8% siden årets begyndelse.
Renterne på lange amerikanske statsobligationer har reageret tilsvarende. Renten på 10-årige statsobligationer er faldet til 4,28% fra en top på 4,80% i januar – et klart signal om øget risikoaversion samt en forventning om lavere amerikansk vækst fremadrettet.
Enkelte negative signaler i forbrugernes efterspørgsel er begyndt at vise sig, men langt de fleste nøgletal har indtil videre holdt sig på et solidt niveau. Der er endnu ikke noget, der tyder på en svækkelse af arbejdsmarkedet eller aktiviteten i servicesektoren, som udgør næsten 80% af USA’s BNP.
Udviklingen i ledende aktieindeks samt amerikansk 10-årig statsrente
Dermed er der endnu ikke noget strukturelt i den amerikanske økonomi, der indikerer en betydelig svækkelse. Den seneste jobrapport (Nonfarm Payrolls) viste, at det amerikanske arbejdsmarked fortsat er i god form. Ligeledes viser ISM-tal, at aktiviteten i økonomien fortsat er i fremgang – noget, der er vigtigt at have for øje, når man vurderer de seneste ugers markedsudvikling.
De kraftige fald i amerikanske aktier kommer i kølvandet på en stigende frygt for, at Trumps mange skiftende udmeldinger om handelsrestriktioner vil medvirke til at presse den amerikanske økonomi ud i en recession senere på året. Trump har bekræftet, at han – i modsætning til i sin første embedsperiode – i mindre grad vil lade udviklingen på aktiemarkedet influere sin politiske dagsorden. Han udelukker dermed heller ikke en recession eller et øget pres på inflationen, mens han skynder sig at gennemføre sin politiske dagsorden inden midtvejsvalget i 2026.
Den hårde retorik omkring handelspolitik og toldsatser har overrasket markedet og skabt stor usikkerhed om både den fremtidige vækst og inflation. Den direkte effekt af øgede toldsatser er højere priser og dermed lavere forbrug, hvilket påvirker væksten negativt. Det har overrasket markedet, at Trump er så vedholdende omkring både størrelsen og den tilsyneladende varighed af toldsatserne, hvilket har ændret vækstforventningerne markant.
Nogle af de indirekte effekter af den øgede usikkerhed kommer blandt andet via aktiemarkedet, som kan dæmpe forbruget gennem formueeffekten. Et faldende aktiemarked vil reducere privatforbruget, som allerede er begyndt at aftage. Endelig kan politisk usikkerhed og højere toldsatser få husholdninger til at udskyde forbrug og virksomheder til at udskyde investeringer og ansættelser. Alene usikkerheden kan således få væksten til at aftage.
Der kan argumenteres for, at Trump-administrationen agerer, som om den bevidst forsøger at fremkalde en recession. Giver det mening fra administrationens perspektiv? Det kan være et forsøg på at ”afgifte” økonomien fra høje offentlige udgifter og/eller reducere inflation og renter. En recession med stigende arbejdsløshed vil ganske vist mindske administrationens politiske popularitet, men det samme – måske i endnu højere grad – vil vedvarende høj inflation og høje renter, især blandt partiets kernevælgere.
Der er fortsat langt for amerikansk inflation ned til målsætningen
Den nuværende uro er, som nævnt, en reaktion på, at markedet i stigende grad indpriser risikoen for recession som følge af den aggressive politik fra USA. Det er netop sådanne udsving i aktiemarkedet, man skal kunne se igennem for at opnå de høje, langsigtede afkast, som aktier historisk har leveret. Vores anbefaling er derfor at holde fast i en langsigtet investeringsstrategi. Det betyder også, at man ikke bør bruge de aktuelle kursfald til at købe yderligere op. Usikkerheden omkring den amerikanske økonomi er fortsat høj, og aktiemarkedet er endnu ikke faldet til et niveau, hvor det historisk har været attraktivt at købe op.
På den positive side har modererende inflationstal i USA givet et pusterum. Den overordnede inflation, målt i forhold til året før, faldt fra 3,0% til 2,8%, mens kerneinflationen faldt fra 3,3% til 3,1%. Inflationen i USA er fortsat høj, men udviklingen i februar må alligevel anses som betryggende for den amerikanske centralbank. Onsdag i denne uge afholdes rentemøde i centralbanken. Markedet forventer, at renten fastholdes på det nuværende niveau på 4,50%, og derfor vil det især være centralbankens retorik, som markedet vil holde skarpt øje med. Det er endnu uklart, hvor centralbanken placerer sig i forhold til Trumps politik, som vurderes at være inflationær, samt hvordan den forholder sig til den øgede usikkerhed omkring en forestående recession.
I Europa er der udsigt til en betydelig finanspolitisk stimulans – særligt i Tyskland. Det kom i sidste uge frem, at den kommende tyske kansler, CDU’s Friedrich Merz, har fået flertal sammen med SPD og De Grønne om en enorm finanspakke. Denne pakke indeholder både et ophør af gældsbremsen, kraftig oprustning af forsvaret samt en infrastrukturfond på EUR 500 mia. – svarende til 12 % af landets BNP. De Grønnes aftryk på aftalen er, at EUR 100 mia. skal bruges på grøn omstilling, mens resten af midlerne skal anvendes til modernisering af transport, sundhed og kommunikationsinfrastruktur. Aftalen skal officielt stemmes igennem i morgen, tirsdag. Hvis aftalen vedtages, forventes den at give et stort løft til væksten – ikke mindst i Tyskland, men også i resten af Europa. Dog forventes de reelle effekter først at materialisere sig i 2026.
Ugen der kommer...
Ugens altoverskyggende begivenhed bliver rentemødet i den amerikanske centralbank onsdag aften. Den amerikanske forbundsbank forventes at fastholde styringsrenten på 4,50 % og indikere, at der ikke er plads til rentenedsættelser i den kommende tid på grund af de stadig høje inflationstal samt udsigten til toldstigninger og højere importpriser. Det bliver spændende at se, hvordan centralbanken forholder sig til den stigende frygt for recession.
De seneste afkasttal
