Konflikten mellem Israel og Iran blev dæmpet med en våbenhvile, hvilket sendte olieprisen markant ned. Markedet reagerede roligt, men spekulationer om Trumps udnævnelse af ny FED-chef pressede renter og dollar. NATO-aftalen om øgede forsvarsudgifter ventes at påvirke europæisk økonomi og renter moderat. PMI-tal fra eurozonen viser fortsat svag, men stabil vækst, og ECB ventes kun at sænke renten én gang mere.
30. juni 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Ugen begyndte med positive signaler, da konflikten mellem Israel og Iran blev aftrappet med en våbenhvile, annonceret af USA’s præsident Donald Trump. Våbenhvilen dæmpede bekymringerne om potentielle forstyrrelser i de globale energiforsyninger via Hormuzstrædet, hvilket medførte et markant fald i olieprisen. Fra et højdepunkt på omkring 75 dollar per tønde i sidste uge faldt olieprisen med cirka 15 % og blev handlet tilbage på niveauer svarende til tiden før Israels overraskende luftangreb.
Aktie- og obligationsmarkedet reagerede relativt roligt under hele konflikten, da man vurderede, at risikoen for en større eskalation fra Irans side var begrænset. Iran var allerede svækket inden USA’s angreb og havde derfor få muligheder udover at bøje sig og acceptere en svækket position.
Både dollaren og renterne kom under pres i løbet af ugen, primært som følge af spekulationer om, at Trump vil udnævne den næste centralbankchef allerede inden den nuværende chef, Jerome Powell, afslutter sin embedsperiode næste år. Trump ønsker lavere renter, mens Powell har fastholdt en mere afventende holdning med hensyn til effekten af toldsatser på inflationen.
Udvikling i amerikansk 10-årig rente samt ledende aktieindeks
Da det er den amerikanske præsident, der udnævner centralbankchefen, kan en tidlig udpegning af Powells afløser få markedet til i højere grad at rette sig efter afløserens signaler om den fremtidige renteretning. Afløseren forventes at have en mere lempelig tilgang til pengepolitikken – i tråd med Trumps ønsker – hvilket har ført til spekulationer om lavere renter. Den amerikanske 10-årige rente faldt derfor med 10 basispunkter til 4,25%, og dollaren svækkedes tilsvarende til 6,35 USD/DKK.
Centralbankchefen for FED spiller en afgørende rolle, da denne post fastlægger den overordnede pengepolitik i USA. Pengepolitikken styres ved at justere den korte rente, hvilket påvirker både inflation og vækst. Ved høj inflation hæves renten for at dæmpe efterspørgslen og dermed inflationen, mens renten sænkes ved lav vækst for at stimulere økonomien. Centralbanken – og dermed centralbankchefen – har stor indflydelse på den økonomiske udvikling i USA, og valget af chef er derfor af stor betydning. Det er dog vigtigt at understrege, at centralbankchefen ikke træffer beslutninger alene, men indgår i en komité bestående af 12 medlemmer, som alle har stemmeret i beslutningsprocessen.
Geopolitisk var der desuden stor opmærksomhed på NATO-landenes aftale om at hæve forsvarsudgifterne til 3,5% af BNP frem mod 2035, med yderligere 1,5% rettet mod sikkerhedsrelaterede investeringer. Den øgede forsvarssatsning forventes at have en moderat positiv effekt på den europæiske økonomi på kort sigt, mens den langsigtede vækstpåvirkning ventes at være beskeden – dog med et sandsynligt opadgående pres på de lange renter.
På makrofronten viste de europæiske PMI-tal en svag, men stabil vækst med et samlet indeks på 50,2 i eurozonen. Det er sjette måned i træk, at PMI-tallene indikerer svag, men positiv vækst i Europa. Med en inflation, der nærmer sig centralbankens målsætning, og en styringsrente på 2,0%, er der aktuelt ikke noget, der tyder på yderligere rentenedsættelser fra ECB i år. Markedet forventer dog én yderligere rentenedsættelse på 25 basispunkter inden midten af 2026.
Ugen der kommer...
I den kommende uge forventes opmærksomheden igen at rette sig mod amerikanske toldsatser, hvor flere tidligere udskydelser nærmer sig deres udløbsdatoer, hvilket sætter pres på forhandlingerne mellem USA og dets handelspartnere. Samtidig skal USA’s budgetproces for 2026 færdiggøres, herunder potentielle skatteændringer.
Økonomiske data, særligt fra det amerikanske arbejdsmarked, bliver afgørende for vurderingen af timingen af kommende rentenedsættelser fra FED. Torsdag offentliggøres juni måneds jobrapport, hvor konsensus forventer 110.000 nye job uden for landbruget mod 139.000 i maj. Arbejdsløsheden ventes at stige marginalt til 4,3% fra 4,2%.
I Europa vil der være fokus på inflationstal. Forventningen er en lille stigning i inflationen til 2,0% fra tidligere 1,9%.
De seneste afkasttal
