Det europæiske aktiemarked har klaret sig bedre end det amerikanske, drevet af omfattende forsvarsinvesteringer og politiske tiltag, særligt fra EU og Tyskland. Samtidig har ECB sænket renten, men signaleret intern uenighed om den fremadrettede kurs. I USA skaber nye toldsatser usikkerhed, mens jobmarkedet viser tidlige tegn på svaghed.
10. marts 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Det europæiske aktiemarked har i denne uge fortsat sin outperformance i forhold til USA, drevet af en ny og markant sikkerhedspolitisk dagsorden. Forsvarsaktier har været toneangivende, mens renterne på tyske statsobligationer steg kraftigt – den 10-årige tyske statsrente steg med mere end 40 basispunkter i løbet af ugen og afviger dermed fra den udvikling, vi ser på de amerikanske renter. Samtidig er euroen styrket med mere end 4 % over for dollaren, hvilket underbygger investorernes optimisme omkring europæiske aktiver.
Denne udvikling sker i lyset af omfattende politiske tiltag. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede i sidste uge en ambitiøs plan for at styrke euroområdets forsvarskapacitet. Planen indebærer, at medlemslandene øger deres forsvarsudgifter med 1,5 procentpoint af BNP – svarende til investeringer på EUR 650 mia. over fire år. Derudover foreslås et fælles europæisk instrument, der kan yde lån på op til EUR 150 mia. fra EU til medlemslandene. Desuden forventes Den Europæiske Investeringsbank (EIB) at få udvidet sit mandat for at tiltrække mere privat kapital til investeringer i både sikkerhedsrelateret og forbedret infrastruktur
Udvikling i den 10-årige tyske statsrente
Særligt Tyskland trak overskrifter med forslaget om en infrastruktur- og forsvarsfond på EUR 500 mia. samt en lempelse af gældsbremsen. Dette initiativ forventes ikke alene at understøtte den europæiske oprustning, men også at have bredere positive økonomiske effekter. Det foreslåede beløb svarer til ca. 12% af Tysklands BNP. Mens de direkte økonomiske effekter først ventes at slå igennem i 2026, vurderes det, at allerede annonceringen af initiativet kan stimulere vækstforventningerne og forbedre investorernes risikovillighed.
I USA har markedsstemningen været præget af øget geopolitisk usikkerhed – endnu engang i form af toldsatser. I starten af ugen annoncerede præsident Trump, at de tidligere diskuterede toldsatser på 25% på import fra Canada og Mexico ville blive implementeret, da der efter hans vurdering ikke længere er noget forhandlingsrum. Samtidig blev der annonceret yderligere 10% told på import fra Kina. Sidst på ugen blev toldsatserne på import fra Canada og Mexico dog endnu en gang udskudt til 2. april – dog uden nærmere forklaring på, hvad der foranledigede udsættelsen.
Jobskabbelsen i USA virker til at have stabiliseret sig
De nye handelshindringer har potentiale til at skade vækstudsigterne betydeligt – særligt for Canada og Mexico, hvor eksport til USA udgør op mod 75% af den samlede eksport. Det kan være vanskeligt at forstå, hvorfor Trump fastholder et så massivt fokus på importtold. Fællesnævneren for de lande, der bliver lagt pres på – herunder også Grønland og Ukraine – er dog, at de er rige på mineraler, som er essentielle i produktionen af avanceret elektronik, rumfartsteknologi og forsvarsindustri.
Den Europæiske Centralbank sænkede som ventet renten med 25 basispunkter til 2,50%. Mere interessant var dog signalerne fra rentemødet: ECB vurderer nu, at pengepolitikken er ”meaningfully less restrictive”. Det tolkes som en åbning for divergerende synspunkter i ECB-rådet. En fløj argumenterer for en pause i yderligere rentenedsættelser, idet de forventede investeringer kan skabe fornyet inflationspres. Den anden fløj ønsker flere lempelser baseret på det fortsat lave vækst- og inflationsniveau. Markedet forventer aktuelt to yderligere rentesænkninger i 2025 og en styringsrente på 2,0% ved årets udgang.
Dansk pengepolitik følger fortsat tæt i ECB’s fodspor. Nationalbanken sænkede også renten med 25 basispunkter til 2,10% – det laveste niveau siden marts 2023.
Der var stor spænding forud for den amerikanske jobrapport for februar (nonfarm payrolls). Enkelte svaghedstegn er begyndt at vise sig i amerikansk økonomi, samtidig med at de mange afskedigelser i forbindelse med Elon Musks effektiviseringsprojekt, DOGE, er begyndt at afspejle sig i tallene for antallet af amerikanere, der søger arbejdsløshedsunderstøttelse. Rapporten kom dog uden større overraskelser, med 151.000 skabte job mod forventede 160.000. Arbejdsløshedsraten steg marginalt fra 4,0% til 4,1%. Antallet af offentlige job faldt med 6.700, men det forventes, at den større effekt af DOGE først vil kunne ses i tallene for marts.
Ugen der kommer...
Den kommende uge vil stå i inflationens tegn med friske amerikanske inflationstal. Der er endnu ikke noget, der tyder på, at Trumps inflationære politik har haft gennemslag i inflationstallene. Det forventes, at den overordnede inflation vil falde fra 3,0% til 2,9%, mens kerneinflationen forventes at falde fra 3,3% til 3,2%.
De seneste afkasttal
