Markederne tester grænserne for amerikansk finanspolitik – ugens markedskommentar

Stigende energipriser og bekymring for USA’s offentlige finanser sendte de lange amerikanske renter til det højeste niveau siden 2007 og svækkede risikoappetitten. Finansministeriets udvidede tilbagekøbsprogram gav kun kortvarig markedsro, da investorerne fortsat tvivler på holdbarheden af den amerikanske finanspolitik. Konflikten mellem USA og Iran samt blokaden af Hormuzstrædet løftede olie- og gaspriserne og forstærkede inflations- og renterisikoen. Europæiske PMI-tal overraskede positivt, men markederne domineres fortsat af høje renter, energipriser og pres på især teknologiaktier.

Mandag d. 24. august 2026

Mikkel Vognbjerg

Portfolio Manager

Ugen der gik...

Stigende inflationsfrygt og voksende bekymring for holdbarheden af de amerikanske offentlige finanser satte i sidste uge dagsordenen på de globale finansielle markeder. Kombinationen af højere energipriser, omfattende statslig gæld og tiltagende politisk pres på den amerikanske centralbank sendte de lange renter op på de højeste niveauer i mere end 19 år. Det svækkede samtidig investorernes risikoappetit og lagde især pres på de rentefølsomme teknologiaktier.

Uroen kulminerede i begyndelsen af ugen, hvor renten på 30-årige amerikanske statsobligationer steg til over 5,30% – det højeste niveau siden 2007. Også de 10-årige amerikanske renter bevægede sig markant højere op til 4,70%. Udviklingen afspejler ikke alene frygten for, at de stigende energipriser vil forlænge inflationspresset. Den er i mindst lige så høj grad et udtryk for investorernes voksende bekymring over de store amerikanske budgetunderskud og en svækkelse af troværdigheden omkring både finans- og pengepolitikken.

Det amerikanske finansministerium reagerede midt på ugen med en usædvanlig intervention på obligationsmarkedet. Ministeriet annoncerede mindst en fordobling af sine tilbagekøb af lange statsobligationer med henblik på at understøtte likviditeten i markedet. Tiltaget udløste i første omgang faldende renter, en svækkelse af dollaren og kursstigninger i aktier, ædelmetaller og bitcoin.

Olieprisen er begyndt at stige igen efter nye uroligheder

Markedsreaktionen var imidlertid kortvarig. Allerede et døgn efter begyndte renterne igen at stige, og faldet i både de 10- og 30-årige amerikanske renter blev stort set udvisket. Investorerne synes dermed ikke overbeviste om, at et større tilbagekøbsprogram kan løse de strukturelle problemer, der omslutter de amerikanske offentlige finanser. Tværtimod risikerer interventionen at blive opfattet som et tegn på, at myndighederne er bekymrede for markedets evne til at absorbere den omfattende gældsudstedelse.

Samtidig med renteuroen fortsætter konflikten mellem USA og Iran med at være en risiko for inflation og renter. Den effektive blokade af Hormuzstrædet har skabt betydelig usikkerhed om de globale energiforsyninger, mens begge parter har skærpet retorikken. USA har varslet yderligere økonomiske sanktioner mod Teheran, og risikoen for en længerevarende forstyrrelse af energitransporten gennem regionen er derfor steget. Olieprisen steg i løbet af sidste uge fra omkring 88 USD til 93 USD pr. tønde, mens den europæiske gaspris nåede et nyt højdepunkt omkring 66 EUR pr. Mwh.

Den seneste tids kraftige stigning i de lange renter begynder nu for alvor at kunne mærkes på aktiemarkederne. Højere lange renter påvirker aktier gennem både stigende finansieringsomkostninger og højere diskonteringsrenter. Effekten er særligt tydelig for teknologiselskaber, hvor en stor del af værdiansættelsen er baseret på forventede cash flows langt ude i fremtiden. De meget omfattende investeringer i datacentre, chips og energiinfrastruktur bliver samtidig dyrere at finansiere, hvilket skærper investorernes fokus på, hvor hurtigt investeringerne kan omsættes til højere produktivitet og indtjening.

Gasprisen er begyndt at stige, men har ikke nået niveauer som i 2022

Midt i det udfordrende markedsbillede leverede de foreløbige europæiske PMI-tal for august en positiv overraskelse. Eurozonens samlede PMI-indeks steg til 52,1 fra 52,0 i juli og nåede dermed det højeste niveau i ni måneder. Fremstillingsindekset steg samtidig fra 51,9 til 52,8, hvilket markerer den kraftigste ekspansion i industrien i fire år, mens aktiviteten i servicesektoren var omtrent uændret.

Fremgangen var især drevet af den tyske industri, men tallene kan også være et tidligt tegn på, at den globale investeringsbølge inden for kunstig intelligens begynder at sprede sig til europæiske virksomheder. Europa har en række betydelige underleverandører inden for blandt andet chipudstyr, kølesystemer, elektrisk infrastruktur og avancerede materialer, som kan nyde godt af den globale udbygning af datacentre og regnekraft.

De bedre europæiske vækstsignaler ændrer dog ikke ved, at finansmarkederne på kort sigt domineres af udviklingen i de lange renter og energipriserne. En fortsat konflikt omkring Hormuzstrædet kan holde olieprisen høj og fastholde inflationspresset, mens tvivlen om de amerikanske offentlige finanser risikerer at løfte den globale risikofrie rente yderligere.

Ugen der kommer...

Den kommende uge bliver forholdsvis begivenhedsfattig. De vigtigste nøgletal bliver det tyske ifo-indeks for erhvervstilliden samt amerikansk kerne-PCE, privatforbrug og ordreindgang for varige forbrugsgoder. Sidstnævnte er en central indikator for investeringsaktiviteten og kan give et indblik i udviklingen i det aktuelle investeringsboom inden for kunstig intelligens. Fredag kl. 16:00 offentliggøres den foreløbige årlige revision af amerikanske Non-Farm Payrolls, hvor den seneste revision udgjorde -911K. På samme tidspunkt holder Fed-formand Warsh tale.

Markederne tester grænserne for amerikansk finanspolitik – ugens markedskommentar

Mikkel Vognbjerg

Ugen der gik...

Ugen der kommer...

De seneste afkasttal

Taktiske anbefalinger

Aktier

Obligationer

Kreditobligationer