Studiejob i regnskabsteamet hos Alternative Equity Partners A/S (søsterselskab til Secure Spectrum)
Er du på udkig efter et spændende studiejob, hvor du får masser af ansvar og hands on-erfaring inden for forskellige discipliner i relation til regnskab? Så er denne studenterstilling måske noget for dig.
For at kunne indfri vores høje ambitioner om fortsat at kunne levere høj service til vores investorer, søger vi lige nu en studentermedhjælper til regnskabsteamet i vores fondsadministration.
Jobbet
Vi søger en engageret studerende til en 15-20 timers stilling pr. uge. Som en del af vores team vil du få opgaver relateret til den daglige drift og administration af de ca. 50 investeringsfonde, vi har under forvaltning, herunder:
- Bogføring (finans, debitor og kreditor)
- Periodeafstemning og rapportering
- Løbende og kvartalsvis rapportering til depositar
- Opstilling af regnskaber herunder forberedelse af materiale ifm. revision
- Forberedelse af indberetninger til Nationalbanken, Skat, Finanstilsynet mv.
Arbejdsstedet vil være på selskabets adresse i Kongens Lyngby, og du kommer til at referere til selskabets Head of Fund Administration, Anne Sofie Joensen.
Hvem er du?
- Du er under uddannelse inden for regnskab og økonomi – det kunne fx være cand.merc.aud., cand.merc (asc.), cand.merc (fir.) eller HD i regnskabs- og økonomistyring
- Du er erfaren excel-bruger
- Du er fagligt ambitiøs og trives med nye udfordringer
- Du har høj energi, gå-på-mod og arbejder effektivt
- Du har sans for detaljen og har en analytisk og struktureret tilgang til opgaver
- Du er holdspiller og kan lide at tage ansvar.
Hvad tilbyder vi?
- Muligheden for at få praktisk erfaring og indsigt i arbejdet i en regnskabsafdeling i en finansiel virksomhed
- Et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Fleksible arbejdstider, der passer til dit studie
- Et team af dygtige og dedikerede kollegaer, der brænder for at yde den bedste service til vores kunder og investorer
- Et socialt miljø, hvor du vil opleve engagerede kollegaer, der giver dig kvalificeret sparring.
Alternative Equity Partners tilbyder
Du bliver som studentermedhjælper en del af et fagligt dygtigt team og en virksomhed i en koncern, der er på en ambitiøs vækstrejse. Vi har et godt socialt miljø med en åben og uformel omgangstone og en flad organisationsstruktur.
Alternative Equity Partners er én af Danmarks førende forvaltere af alternative investeringsfonde (kollektive investeringsenheder) inden for aktivklasser som private equity, private debt, ejendomme og infrastruktur.
Ansøgning
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Head of Fund Administration Anne Sofie Joensen på +45 20 91 03 73 eller asj@aequity.dk. Ansøgning, CV og karakterbevis fremsendes via dette link. Vi holder samtaler løbende, ansøg derfor gerne hurtigst muligt.