De finansielle markeder blev i sidste uge løftet af faldende oliepriser og en svag amerikansk jobrapport, som reducerede forventningerne til yderligere renteforhøjelser fra Fed. Olieprisen faldt markant på håb om en midlertidig genåbning af Hormuzstrædet, men den geopolitiske usikkerhed er fortsat høj, og risikoen for nye forstyrrelser i energiforsyningen består. Den amerikanske jobrapport viste et fald i beskæftigelsen og store nedrevisioner af tidligere måneders jobtal, hvilket peger på et arbejdsmarked, der gradvist bevæger sig mod bedre balance. Samtidig understøtter PMI-tal fortsat økonomisk vækst i både USA og Europa, om end den europæiske vækst fremstår mere skrøbelig end den amerikanske.
Mandag d. 10. august 2026
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager
Ugen der gik...
De finansielle markeder har de seneste uger været præget af markante skift i investorernes stemning. Hvor eskalationen i Mellemøsten tidligere sendte oliepriserne kraftigt op og genoplivede frygten for et nyt inflationsstød, har de seneste diplomatiske signaler omkring Hormuzstrædet bidraget til en betydelig afdæmpning af investorernes bekymringer. Samtidig har en svag amerikansk jobrapport styrket markedets tro på, at den amerikanske centralbank, Fed, ikke står over for et akut behov for yderligere renteforhøjelser. Kombinationen af lavere energipriser, faldende renter og en arbejdsmarkedsrapport, der tolkes som tilpas svag til at holde Fed i ro, men ikke så svag, at den udløser egentlig recessionsfrygt, løftede de globale aktiemarkeder i sidste uge.
Under overfladen er billedet dog mere skrøbeligt, end markedsreaktionen umiddelbart antyder. Olieprisens fald bygger på en diplomatisk proces, der langt fra er endeligt forankret, og hvor både Iran, Oman, USA og regionale aktører fortsat har modstridende interesser. Samtidig sender den amerikanske jobrapport blandede signaler. Jobvæksten er svag, men arbejdsstyrken skrumper, hvilket på længere sigt kan fastholde et vist lønpres. Markedets reaktion i sidste uge byggede derfor i høj grad på, at investorerne fokuserede på de elementer, der understøtter det såkaldte ”Goldilocks-scenarie”. Det vil sige et scenarie, hvor væksten er stabil, inflationen er lav og under kontrol, og arbejdsmarkedet er sundt. For at markedet kan fastholde dette scenarie, kræver det, at konflikten i Mellemøsten ikke eskalerer på ny. Samtidig vil investorernes fokus i denne uge være rettet mod de amerikanske inflationstal, som skal bekræfte fortællingen om et aftagende inflationært pres.
Olieprisen tager et dyk efter meldinger om en aftale der åbner op for Hormuzstrædet
Efter at olieprisen tidligere på sommeren rundede 100 dollar per tønde, anført af Houthi-bevægelsens varsel om at åbne en ”anden front” i Bab el-Mandeb-strædet, faldt olieprisen i løbet af sidste uge tilbage mod 80-dollar-niveauet. Faldet blev udløst af meldinger om, at Iran og Oman var tæt på at nå til enighed om en genåbning af Hormuzstrædet. Efter alt at dømme indebærer aftalen en midlertidig genåbning i en periode på to til fire måneder, hvor Iran fortsat vil bevare betydelig kontrol over strædet. Positive diplomatiske signaler fra Iran, USA og andre lande i regionen, kombineret med at præsident Trump i sidste øjeblik aflyste et planlagt militært angreb på Iran og åbnede for nye forhandlinger, skabte en tydelig lettelse på de finansielle markeder.
De positive meldinger fra Mellemøsten bør dog mødes med stor forsigtighed. En aftale, der alene er indgået ”i princippet” og endnu ikke er formaliseret, må fortsat forventes at være genstand for omfattende forhandlinger bag lukkede døre. Dertil kommer, at USA endnu ikke har givet grønt lys til aftalen, og det er vanskeligt at forestille sig, at skibstrafikken vil blive normaliseret med det samme. Her til morgen er usikkerheden da også vendt tilbage, efter at Iran har afvist direkte forhandlinger med USA, mens nye Houthi-angreb på saudisk infrastruktur igen har understøttet olieprisen.
Risikoen for en fornyet optrapning bør derfor ikke undervurderes. Parterne står fortsat stejlt over for hinanden på en række centrale spørgsmål, og krigshandlingerne kan hurtigt blusse op igen. Det vil i givet fald kunne sende energipriserne højere hen over efteråret.
Fredagens vigtige amerikanske jobrapport (Non-Farm Payrolls) viste, at beskæftigelsen faldt med 23.000 personer i juli, mens konsensus havde ventet en fremgang på omkring 80.000. Samtidig blev tallene for de foregående to måneder nedjusteret med samlet 103.000 job. Det ændrer billedet af arbejdsmarkedet væsentligt. Hvor amerikansk jobvækst tidligere har fremstået robust nok til at understøtte argumentet for yderligere pengepolitisk stramning, peger de seneste tal på et arbejdsmarked tættere på balance og måske endda på begyndende afmatning.
Det amerikansk arbejdsmarked bremser ned mod en bedre balance
Tre måneders gennemsnittet for jobskabelsen ligger nu omkring 20.000, hvilket er tæt på et niveau, der kan betragtes som et ”steady state”, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft matcher væksten i arbejdsstyrken, og arbejdsmarkedet dermed ikke fremstår overophedet. I et normalt konjunkturbillede ville så svag jobskabelse hurtigt blive tolket som et recessionssignal. Men i den nuværende situation, hvor ændringer i indvandringspolitikken og en lavere deltagelsesrate begrænser væksten i arbejdsstyrken, skal der ganske enkelt skabes færre job for at holde arbejdsløsheden stabil.
Arbejdsløsheden faldt da også til 4,1 pct. fra 4,2 pct., hvilket umiddelbart kunne tolkes som et tegn på et fortsat stramt arbejdsmarked. Faldet skyldtes dog ikke stærk beskæftigelse. Forklaringen var snarere, at arbejdsstyrken blev reduceret med 264.000 personer, samtidig med at deltagelsesraten faldt til 61,4 pct., det laveste niveau siden begyndelsen af 2021. Det gør rapporten vanskelig at fortolke entydigt. På den ene side viser jobtabet og de store nedrevisioner af de foregående måneder, at efterspørgslen efter arbejdskraft er aftaget. På den anden side betyder en mindre arbejdsstyrke, at udbuddet af arbejdskraft også falder, hvilket potentielt kan fastholde et vist lønpres, hvis virksomhederne fortsat har vanskeligt ved at rekruttere.
Tallene for lønvæksten peger dog på, at arbejdsmarkedet ikke længere bidrager nævneværdigt til inflationen. Lønvæksten er afdæmpet trods en fornuftig produktivitetsudvikling, antallet af ledige stillinger stiger ikke, og lønmodtagerne rapporterer om stigende vanskeligheder med at finde arbejde.
For Fed kommer rapporten på et tidspunkt, hvor der er voksende intern uenighed om pengepolitikken. På rentemødet i sidste uge stemte tre medlemmer for en renteforhøjelse, mens de resterende ni ønskede at holde renten i ro. En rapport, der viser et aftagende arbejdsmarked, giver isoleret set Fed bedre mulighed for at afvente udviklingen, da behovet for yderligere pengepolitiske stramninger reduceres. Den endelige vurdering vil dog i høj grad afhænge af udfaldet af denne uges amerikanske inflationsrapport. Markedet tolkede jobrapporten som et signal om, at en renteforhøjelse ikke længere er nært forestående, hvilket sendte de korte renter lavere.
Til yderligere støtte for fortællingen om en økonomi med moderat, men fortsat positiv vækst, viste PMI-tal fra både USA og Europa en overordnet robust udvikling. I USA overraskede ISM-indekset for fremstillingssektoren positivt med en stigning til 55,6 fra 53,3 mod en forventning på 54,0, mens serviceindekset steg marginalt til 54,1 fra 54,0 mod en forventning på 54,5. Begge indeks ligger dermed komfortabelt over 50 og signalerer fortsat vækst i aktiviteten.
I Europa var billedet en anelse mere blandet. PMI for fremstillingssektoren faldt marginalt til 51,9 fra 52,0, mens serviceindekset til gengæld overraskede positivt med en stigning til 51,7 fra 49,4 og dermed bevægede sig tilbage over vækstgrænsen efter en periode med tilbagegang. Divergensen understøtter fortællingen om en amerikansk økonomi, der fortsat holder momentum, mens den europæiske økonomi fremstår mere skrøbelig, men dog viser tegn på gradvis bedring.
Ugen der kommer...
Den kommende uges vigtigste begivenhed bliver den amerikanske inflationsrapport, som kan få afgørende betydning for Feds videre pengepolitik. Inflationstakten ventes at falde marginalt fra 3,5 pct. til 3,4 pct., mens kerneinflationen ligeledes forventes at aftage fra 2,6 pct. til 2,5 pct. Derudover vil udviklingen i Mellemøsten fortsat være i fokus, hvor markederne vil holde øje med nye signaler om en mulig aftale og udsigterne til en genåbning af Hormuzstrædet.
De seneste afkasttal
Taktiske anbefalinger
Aktier
Neutralvægt aktier
Obligationer
Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
Kreditobligationer
Neutralvægt kreditobligationer