De seneste PMI-tal for eurozonen afslører, at væksten i Europa har det svært, hvilket i høj grad er drevet af Tyskland, hvis industrisektor gennem hele 2023 og 2024 har været udfordret. Den svage vækst peger mod større rentenedsættelser i Europa for at sætte skub i aktiviteten og understøtte de hårdt prøvede økonomier. I den amerikanske valgkamp tager kampen mellem Harris og Trump stort set alle overskrifter, men også valget til Kongressen er vigtigt og vil have lige så stor betydning for den politik, der kan gennemføres af den valgte præsident.
Mandag den 28. oktober
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Sidste uges største højdepunkt på nøgletalsfronten kom fra de europæiske PMI-tal. Eurozonens PMI-tal for oktober var noget blandede, men overordnet set ikke særlig opmuntrende. Fremstillings-PMI steg til 45,9 fra 45,0, hvilket var højere end forventet, med en konsensus om en meget mindre stigning, og nåede dermed sit højeste niveau i fem måneder, selvom det fortsat ligger på et historisk lavt niveau. Servicesektorens PMI faldt derimod en smule til 51,2, hvor der var forventet en mindre stigning. Overordnet set er fremstillingssektoren stadig i tilbagegang (under 50), og selvom servicesektoren stadig vokser, gjorde den det i oktober i det langsomste tempo i otte måneder.
Det samlede PMI-tal, der dækker hele økonomien, steg en smule fra 49,6 til 49,7, men ligger stadig under niveauet 50, der er skillelinjen mellem fremgang og tilbagegang, og er dermed i tråd med en økonomi, der stort set står stille.
Dykker man lidt ned i rapporten, afslører den, at det særligt er ordretilgangen i både fremstillingssektoren og servicesektoren, der er faldende, hvilket peger på en svækkelse i efterspørgslen. Den overordnede tilbagegang i eurozonen er i høj grad drevet af Tyskland, hvor industrien har det svært som følge af de højere inputpriser på energi, og af Frankrig, som har oplevet en tilbagegang siden OL. Den sløje vækst bliver også bekræftet i den seneste IMF World Economic Outlook-udgivelse, hvor de estimerer, at Tyskland vil have en vækst på -0,3% i 2023 og 0,0% i 2024. Dette bidrager til en estimeret vækst for eurozonen på 0,4% i 2023 og 0,8% i 2024. Det betyder, at Tyskland har oplevet en recession i 2023 og forventes at have nulvækst i 2024.
Eurozonen som helhed har ikke oplevet en recession, da væksten blandt andet er blevet holdt oppe af Spanien, men de nævnte væksttal er alligevel lave. Alt i alt bekræfter dette markedet i, at en stor rentenedsættelse på 50 basispunkter kan blive en realitet på rentemødet den 12. december.
PMI-tal for eurozonen afslører en flad til negativ vækst
Amerikansk valg
Det amerikanske valg den 5. november nærmer sig, og derfor bruger vi også her lidt ekstra krudt på at dække de overordnede emner, der fylder (eller burde fylde). Det ser ud til at blive et utroligt tæt løb mellem Harris og Trump, og det kan – ligesom i 2020 – blive afgjort af meget få stemmer i svingstaterne. Kigger man på betting odds og meningsmålinger, ligger Trump lige nu til en relativt komfortabel sejr. Ifølge RealClearPolitics har betting odds på tværs af alle større amerikanske bettingsider Trump til at vinde med 61% sandsynlighed. Ser man ligeledes på meningsmålingerne i de syv vigtigste svingstater – Arizona, Nevada, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, North Carolina og Georgia – fører Trump aktuelt i alle syv. I fem af dem fører han dog med mindre end 1 procentpoint, hvilket betyder, at det hurtigt kan vende til fordel for Harris.
En nuance, der ofte får mindre opmærksomhed, men som er lige så vigtig for den politik, der bliver gennemført i USA, er valget til Kongressen. Udover præsidentvalget er der også valg til Kongressen, herunder Senatet og Repræsentanternes Hus. I Senatet er 34 af de 100 pladser på valg, og i Repræsentanternes Hus er alle 435 pladser på valg. Kongressen som helhed er USA’s lovgivende forsamling. Det er altså her, lovene bliver udformet og vedtaget, inden de sendes til præsidenten. Politikerne i Kongressen forhandler om at vedtage love, og hvis de vedtages i Kongressen, præsenteres de for præsidenten, der enten kan underskrive eller nedlægge veto mod forslaget. Vi har senest set Biden have svært ved at gennemføre sin politik, da Demokraterne ikke har flertal i begge kamre i Kongressen.
Hvad består kongressen af?
Kongressen består af et underhus (Repræsentanternes Hus) og et overhus (Senatet). I Repræsentanternes Hus sidder en repræsentant for hvert af de 435 valgdistrikter, og vedkommende kæmper for sine lokale synspunkter. Huset er aktuelt under republikansk flertal, og medlemmerne er på valg hvert andet år – ved præsidentvalget og ved midtvejsvalget. Udover at være med til at forme lovene som den samlede Kongres, har Huset også ansvaret for at holde præsidenten i ørene. Det er dem, der to gange har rejst rigsretssag mod Trump og dermed efterforsket præsidenten for misbrug af den udøvende magt. Det er også Repræsentanternes Hus, der formelt godkender valget af en ny præsident. Historisk set har dette været en formalitet, men efter stormen på Kongressen den 6. januar 2021 – da Biden formelt skulle godkendes som præsident – har dette fået en ny betydning (se mere nedenfor). Senatet består af to repræsentanter for hver stat, altså to senatorer per stat. Senatet er aktuelt under demokratisk flertal, og medlemmerne er kun på valg hvert sjette år.
Hvad er på spil i kongressen?
Valget til Kongressen er mindst lige så vigtigt for den politik, der vil blive gennemført, som valget af præsidenten. Først og fremmest er det Repræsentanternes Hus, der formelt skal godkende valget af en præsident. Man kunne forestille sig et scenarie, hvor Republikanerne beholder magten i Repræsentanternes Hus, Harris vinder valget, og Trump nægter at anerkende udfaldet. Hvad sker der så? Et republikansk flertal i Huset kan teoretisk set vælge ikke at godkende valget af Harris.
Derudover vil en præsident have svært ved at få succes, hvis ikke Kongressen støtter præsidentens politik. For eksempel vil Trump ikke kunne gennemføre alle sine skattelettelser, hvis ikke Kongressen stemmer for et sådant forslag. Det betyder også, at præsidenten alene ikke kan gennemføre alt.
Et rødt USA hvis nuværende meningsmålinger holder
Præsidenten skal have opbakning fra de øvrige politikere i Washington – noget, Trump havde svært ved at forstå i sin første periode som præsident. Under Bidens periode har vi også set, at det har været svært for ham at gennemføre sin politik, da Republikanerne aktuelt sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus.
Hvem ligger til at få flertal i kongressen?
Udfaldet af valget til Kongressen kan være meget vanskeligt at forudsige. Først og fremmest handler det om lokalpolitik og hvilke politikere, der vælges ind i de forskellige valgdistrikter. I Senatet har Demokraterne aktuelt et flertal på én stemme. Dette flertal bliver svært for Demokraterne at fastholde, da vi allerede nu ved, at to demokratiske senatorer står til at blive udskiftet af republikanske kandidater. I Repræsentanternes Hus har Republikanerne et flertal på to stemmer. Dette er svært at forudsige, men umiddelbart ser det positivt ud for Demokraterne. Meget kan dog nå at ændre sig endnu.
Ugen der kommer...
I den kommende uge vil fokus være rettet mod europæisk inflation, europæisk BNP-vækst for tredje kvartal og den amerikanske jobrapport. Særligt fredagens jobrapport (nonfarm payrolls) kan få stor betydning, da det er denne, som FED tillægger stor vægt i forhold til den fremtidige retning for pengepolitikken.
De seneste afkasttal
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 25/10/2024