Konflikten i Mellemøsten skaber frygt for højere inflation, højere renter og lavere vækst.

Konflikten i Mellemøsten skaber frygt for  højere inflation, højere renter og lavere vækst

Efter en positiv start på kvartalet endte det globale aktiemarked med et samlet fald på -1,3 % målt i danske kroner. Afkastbilledet var præget af betydelige regionale forskelle. Europæiske aktier klarede sig relativt bedst med et begrænset fald på -0,8 %, mens amerikanske aktier blev trukket ned af store kursfald i særligt software- og teknologisektoren. I USA faldt aktiemarkedet samlet set 4,3 % målt i lokal valuta.

De fleste obligations- og kreditrelaterede aktivklasser leverede ligeledes negative afkast i kvartalet omkring -1 %, da stigende renter kombineret med udvidelse af kreditspænd pressede priserne på tværs af obligationstyper.

Mellemøstkonflikten har forstyrret den globale energiforsyning markant, og energirelaterede aktiver – særligt olie – oplevede kraftige prisstigninger i kvartalet. Olieprisen bevægede sig betydeligt over USD 100 pr. tønde. I modsætning til 2025 viste den amerikanske dollar sig igen som en stabiliserende faktor i en bred portefølje og steg knap 2 % i kvartalet.

Energikrisen i Mellemøsten tog overskrifterne i et kvartal præget af store AI-relaterede rotationer

Investorer har indtil videre i år været på noget af en rutsjebanetur, hvor markederne er blevet påvirket af flere modsatrettede kræfter. De store teknologivirksomheder blev mødt med øget skepsis i forbindelse med regnskabssæsonen for fjerde kvartal, bl.a. som resultat af de enorme planlagte investeringer inden for AI. Samtidig rettede markedet igen fokus mod handelspolitik og told, efter at den amerikanske højesteret afviste brugen af en nødretslov som grundlag for de såkaldte ”gensidige” toldsatser fra 2025. Det førte til, at den amerikanske regering indførte en generel told på 10 % på alle importvarer.

På aktiemarkedet blev især software- og teknologiselskaber hårdt ramt, da markedet i stigende grad stiller spørgsmål ved, hvordan kunstig intelligens kan påvirke disse forretningsmodeller på længere sigt.

Den væsentligste faktor i kvartalet har dog været den stigende geopolitiske spænding, hvor krigen i Mellemøsten har haft stor indflydelse på forsyningen af råvarer og energi – herunder olie og gas. Både aktier og obligationer faldt globalt, da kraftigt stigende energipriser øgede frygten for et længerevarende uønsket stagflationsscenarie: højere inflation, der fører til højere renter, og som i sidste ende vil tynge både økonomisk vækst og virksomhedernes indtjening.

Trods konfliktens potentielt alvorlige konsekvenser har de finansielle markeder reageret relativt afdæmpet. Det afspejler en forventning om, at der, som tidligere set fra Trumps side, vil blive fundet en politisk løsning, inden permanente skader på energiinfrastruktur og energiforsyning får varige konsekvenser for inflation og vækst. På nuværende tidspunkt (9. april) ser våbenhvilen ud til at være første skridt mod forhandlinger, der forhåbentlig kan føre til en varig løsning, en genåbning af Hormuz-strædet og en gradvis normalisering af energitransporten.

Seneste nøgletal peger på robusthed – men kræver forsigtig fortolkning

Parallelt med udviklingen i Mellemøsten har vi modtaget en række økonomiske nøgletal, særligt fra USA, som viser en mere robust økonomi end frygtet. Det amerikanske arbejdsmarked har dog været ujævnt: Beskæftigelsen faldt markant i februar med 133.000 job, mens marts overraskede positivt med 178.000 nye job. Antallet af nye ledighedsansøgninger har ligget stabilt omkring 200.000, hvilket vidner om fortsat lav afskedigelsesaktivitet – et mønster der minder om udviklingen i 2025, hvor virksomheder i høj grad hverken hyrer eller fyrer i stor skala.

Den amerikanske forbrugertillid steg en anelse fra 91,0 til 91,8, men tallene skal tolkes med forsigtighed, da data er indsamlet gennem måneden og derfor kun delvist afspejler den geopolitiske optrapning og de stigende benzinpriser.

De ledende aktivitetsindikatorer sender fortsat blandede signaler, men uden tegn på en generel forværring. Det overordnede billede er, at ordreindgangen fortsat er solid, beskæftigelsesvæksten er svag, og priserne og forventningerne hertil stiger markant.

Centralbanker forventes at udvise tilbageholdenhed

Hvis våbenhvilen viser sig at være første skridt mod en mere varig fredsaftale, bliver det afgørende at følge, hvor hurtigt energipriserne og transporten gennem Hormuz-strædet normaliseres. Energiprischokket vurderes i så fald at være af mere midlertidig karakter, og den heraf følgende inflationsbølge vil formentlig også være forbigående.

På den baggrund er det vores forventning, at centralbankerne vil udvise tilbageholdenhed med aggressive renteforhøjelser. Markedet forventer aktuelt, at Den Europæiske Centralbank leverer to rentehævninger i 2026, mens den amerikanske centralbank forventes at sænke renten én gang.

Et fornuftigt udgangspunkt for resten af 2026, hvis konflikten aftager

Markederne vil fortsat være påvirket af udviklingen i Iran og Mellemøsten, men det afgørende er, at nøgletallene endnu ikke peger på varige skader på den globale økonomi. Verdensøkonomien gik ind i konflikten fra et solidt udgangspunkt, hvilket fortsat bidrager til en vis robusthed. Den kommende regnskabssæson bliver særlig interessant. Fokus vil i højere grad være på virksomhedernes forventninger og fremadrettede udmeldinger end på indtjeningen for første kvartal, da effekterne fra konflikten sandsynligvis først bliver tydeligere i de kommende kvartaler.

Årets udvikling har endnu en gang understreget vigtigheden af at have en bredt sammensat portefølje, der ikke alene består af aktier og obligationer, men også inkluderer stabiliserende og diversificerende investeringer som infrastruktur, hedgefonde og variabelt forrentede lån til solide virksomheder. Vi har løbende overvåget markedsudviklingen for potentielt at udnytte paniklignende markedsreaktioner, men har endnu ikke set bevægelser af en størrelse, der historisk har givet anledning til større taktiske ændringer.

På denne baggrund anbefaler vi fortsat et neutralt risikoniveau i en bredt eksponeret portefølje bestående af både noterede og unoterede investeringer inden for aktier, obligationer, hedgefonde, infrastruktur og ejendomme.