Krigen i Mellemøsten har udviklet sig til den vigtigste drivkraft på de finansielle markeder, hvor især olieprisen styrer bevægelserne i aktier, renter og valutaer. Efter en kortvarig ro på markederne tidligt på ugen steg usikkerheden igen, da nye angreb og fortsat lukning af Hormuzstrædet sendte olieprisen tilbage over 100 dollar. Trumps udtalelser trækker i retning af en ny TACO, men Iran vil ikke lade USA slippe så let. Aktiemarkederne er faldet, især i energiimporterende økonomier, mens renterne er steget, fordi investorerne frygter et nyt inflationschok og færre rentenedsættelser. I den kommende uge bliver fokus rettet mod ECB og FED, som ventes at holde renterne i ro, men hvis kommunikation bliver afgørende for markedets syn på den videre pengepolitik.
Mandag d. 16. marts 2026
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
Ugen der gik...
Krigen i Mellemøsten har over de seneste to uger udviklet sig til den altdominerende drivkraft på de globale finansielle markeder. Det, der begyndte som endnu en geopolitisk risikofaktor blandt flere, har i løbet af sidste uge udviklet sig til et makrofinansielt chok, hvor olieprisen, inflationsforventninger, rentekurver, valutaer og aktier i stigende grad bevæger sig som funktion af nyhedsflowet fra Iran, Hormuzstrædet og Washington.
Ugens bevægelser illustrerer i sig selv den skrøbelige balance i markedet. Mandag og tirsdag så vi en stabilisering af markedets forventninger til olieprisen og dermed den fremtidige inflations- og rentekurs, efter at præsident Trump signalerede, at den militære operation i Iran kunne nærme sig sin afslutning hurtigere end først antaget. Samtidig blev der sendt flere beroligende signaler til energimarkederne. Trump annoncerede planer om at ophæve olierelaterede sanktioner og indsætte den amerikanske flåde til at eskortere tankskibe gennem Hormuzstrædet, mens både G7-finansministrene og IEA gjorde det klart, at strategiske oliereserver kunne og ville blive brugt aktivt for at modvirke en forsyningskrise. Det udløste en voldsom korrektion i olieprisen, som efter at have handlet tæt på 120 dollar per tønde faldt tilbage mod 85 dollar.
Markedets inflationsforventninger er steget betydeligt både på kort og lang sigt
Men markedets lettelse viste sig at være kortvarrig. Allerede onsdag blev optimismen afløst af en ny bølge af global risikoaversion. Meldinger om iranske angreb på tankskibe i irakiske farvande, suspension af irakiske olieoperationer og direkte iranske advarsler om, at olieprisen kunne stige til 200 dollar per tønde, hvis de amerikanske angreb fortsatte, mindede investorerne om, hvor binær denne konflikt er for verdens energiforsyning. Brent steg igen kraftigt og handlede torsdag morgen omkring 100 dollar per tønde, til trods for at IEA i mellemtiden havde godkendt den største frigivelse af strategiske oliereserver i sin historie på 400 millioner tønder.
En rekordstor frigivelse af strategiske reserver ville under normale omstændigheder have haft en markant dæmpende effekt på energipriserne. At det ikke er tilfældet nu, skyldes dels at markedet allerede havde indregnet tiltaget, dels at frigivelsen fortsat mangler detaljer om tempo, fordeling og logistisk gennemførelse. Endnu vigtigere er det, at reserver ikke løser det fundamentale problem: hvis Hormuzstrædet forbliver effektivt lukket, og hvis angreb mod shipping og regional infrastruktur fortsætter, er der tale om et vedvarende forsyningschok, som kun delvist og midlertidigt kan absorberes via lagre. De 400 millioner tønder svarer omtrent til omkring 20 dages forsyninger gennem Hormuzstrædet, muligvis lidt mere under alternative logistiske løsninger, men det ændrer ikke ved, at investorerne nu i stigende grad må forholde sig til et scenarie, hvor energiknaphed bliver mere langvarig end først antaget.
Krigen er nu gået ind i sin tredje uge, og signalerne peger ikke på en snarlig våbenhvile. Donald Trump har ganske vist flere gange fremhævet, at operationen forløber bedre og hurtigere end ventet, men samtidig har han understreget, at forhindringen af iranske atomvåben vejer tungere end hensynet til olieprisen. Fra iransk side har den nye øverste leder, Mojtaba Khamenei, fastholdt, at Hormuzstrædet skal forblive lukket og samtidig advaret om nye fronter i konflikten. I weekenden angreb amerikanske styrker Kharg Island, som håndterer omkring 90% af Irans olieeksport, og Trump advarede efterfølgende om, at også øens energiinfrastruktur kan blive et direkte mål, hvis Teheran fortsætter med at forstyrre skibsfarten. Det understreger, at begge parter i stigende grad er villige til at angribe modpartens økonomiske livsnerve, hvilket reducerer sandsynligheden for en hurtig deeskalering.
Trump har senest rakt ud efter NATO-landene og opfordret dem til at hjælpe med at holde Hormuzstrædet åbent, og hvis ikke, så vil landene gå ind i en dårlig tid. Dette kommer efter, at Trump i starten af ugen prøvede at neddæmpe krigen, og potentielt trække tropperne tilbage (TACO?). Men Iran holder fast i, at USA ikke skal slippe så nemt, og at de vil holde strædet lukket, hvilket tvinger USA til at blive. Det kunne tyde på, at Trump har indset, at denne krig kan udvikle sig til en indenrigspolitisk krise. Trump gik i 2024 til valg på ikke at starte flere krige og i stedet afslutte dem, der var i gang. Samtidig var hans store valgløfte, at det skulle blive billigere at være forbruger i USA. Med en kraftigt stigende oliepris, oplever amerikanerne lige nu det stik modsatte. Støtten til Trump i USA er derfor i tilbagegang, og krigen i Iran kan vise sig at blive en stor tabersag for Trump, hvis han mister opbakningen hjemme i USA.
Aktiemarkederne har reageret derefter. Siden de første iranske angreb mod Israel for mere end to uger siden har globale aktier generelt bevæget sig lavere, og de største fald er set i økonomier med høj energiimport og relativt lav selvforsyning. I Europa er STOXX 600 totalt set faldet med 6,5% siden konfliktens start, mens også flere asiatiske markeder er kommet under betydeligt pres. På rentemarkeder er de største bevægelser sket i den korte ende af kurven, hvor investorerne gradvist har indregne en større sandsynlighed for, at centralbankerne bliver nødt til at reagere på højere energipriser og et potentielt nyt inflationschok. I euroområdet er der nu indregnet mellem en til to renteforhøjelser fra ECB inden årets udgang.
Udviklingen i ledende aktieindeks samt 10-årig amerikansk statsrente
Vores anbefaling er, at man forholder sig i ro og følger sin langsigtede strategi. I perioder med høj geopolitisk usikkerhed er det tæt på umuligt at navigere med kortsigtede ændringer til porteføljen. Der er en risiko for, at olieprisen kan stige endnu mere og aktie- og rentemarkedet kan komme yderligere under pres. Med Trump som centrum i usikkerheden, er det tæt på umuligt at forudsige, hvad næste træk er. Findes der en løsning – uagtet udfald – hvor Hormuzstrædet åbnes på ny, vil vi meget hurtigt se en normalisering af olieprisen, aktie- og rentemarkedet tilbage på niveauerne inden krigen.
Det centrale spørgsmål for markederne herfra er ikke blot, hvor højt olieprisen kan stige på kort sigt, men hvor længe forsyningsforstyrrelserne varer, og hvor bredt de spreder sig. Et kortvarigt chok kan de fleste økonomier og centralbanker leve med, især hvis strategiske reserver og alternative forsyningsruter gradvist får normaliseret markedet. Et mere langvarigt forløb er noget ganske andet. I det scenarie vil den nuværende kombination af højere energipriser, stigende renter, svagere realindkomster og lavere risikovillighed kunne udvikle sig til et mere klassisk stagflationært regime, hvor både aktier og obligationer bliver udfordret samtidigt, og hvor de politiske myndigheder tvinges til at vælge mellem prisstabilitet, vækststøtte og social afskærmning.
Ugen der kommer...
Udviklingen i de korte renter rejser centrale pengepolitiske spørgsmål for den kommende uge: Vil centralbankerne acceptere et nyt energidrevet inflationsløft som et midlertidigt og udbudsdrevet chok, eller vil de signalere beredskab til at stramme politikken yderligere for at forhindre, at inflationsforventningerne løsriver sig? Derfor bliver den kommende uges centralbanksmøder i både ECB og FED afgørende for, hvordan markedet vil forholde sig til den fremtidige pengepolitik.
Forventningen er fortsat, at de store centralbanker holder renterne uændrede på de kommende møder. Usikkerheden omkring energimarkedet er ganske enkelt for stor til, at de ønsker at binde sig for hårdt til en bestemt retning netop nu. Men det interessante bliver ikke beslutningerne i sig selv, men kommunikationen omkring dem. ECB ventes at signalere beredskab over for opadgående prispres fra energipriserne, samtidig med at banken understreger den ekstraordinært høje usikkerhed og behovet for at afvente større klarhed. For FED er situationen lidt anderledes. Den amerikanske økonomi står relativt robust, og styrkelsen af dollaren siden krigens start, samt de strammere finansielle vilkår, virker i sig selv som en delvis modvægt til de inflationære effekter fra højere energipriser. Derfor vurderes FED at være i en relativt komfortabel position til at afvente udviklingen.
De seneste afkasttal
Taktiske anbefalinger
Aktier
Neutralvægt aktier
Obligationer
Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
Kreditobligationer
Neutralvægt kreditobligationer