Konflikten i Mellemøsten er eskaleret kraftigt efter et amerikansk–israelsk angreb på Iran, hvilket har sendt olieprisen op og skabt et moderat “risk-off” på markederne. Iran har svaret igen med missilangreb mod Israel og flere amerikanske allierede i regionen, og der er åbnet en ny front via Hizbollah fra Libanon med israelske gengældelsesangreb. Investorerne fokuserer især på risikoen for varige forstyrrelser i Hormuzstrædet, som kan holde energipriserne høje og potentielt genantænde globalt inflationspres. Samtidig præges markedet af fortsat toldusikkerhed i USA og et vedvarende pres på teknologisektoren fra AI-drevet konkurrence og politiske indgreb.
Mandag d. 2. marts 2026
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
Ugen der gik...
Weekendens dramatiske eskalation i Mellemøsten har udløst fald på markederne, dog indtil videre relativt begrænset, i forventning om, at der hurtigt vil komme en deeskalering af konflikten. Det amerikansk–israelske angreb på Iran i weekenden er på kort tid eskaleret til en militær konflikt i store dele af Mellemøsten. Olieprisen er steget markant og handles omkring 79 dollar pr. tønde, svarende til cirka +8% i forhold til fredagens niveau.
Den centrale investorudfordring er nu, om markedets reaktion bliver kortvarig – som ved sidste sommers såkaldte 12-dages krig, hvor olieprisen kortvarigt steg mod ~80 dollar for derefter at falde tilbage – eller om vi står over for et længere pres via energikanalen, som kan udfordre virksomhedernes indtjeningsmuligheder.
Så sent som i midten af sidste uge mødtes parter fra både USA og Iran i Geneve for at forhandle en atomaftale på plads. Trump havde givet Iran 10–15 dage, men valgte allerede i weekenden at eskalere konflikten på dramatisk vis.
USA og Israel gennemførte koordinerede angreb i Iran. Flere medier rapporterer, at Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei er blevet dræbt. Israel er fortsat med flere angreb i og omkring Teheran, mens Iran i mellemtiden har indsat en midlertidig ledelse bestående af tre personer, indtil en ny øverste leder er udpeget. Den består af præsident Masoud Pezeshkian, højesteretsdommer Gholamhossein Mohseni Ejei samt Alireza Arafi, midlertidig ayatollah.
Iran har reageret ved at gå til modangreb på Israel og på USA’s allierede i regionen med amerikanske baser. Den iranske revolutionsgarde har udført adskillige missilangreb mod lande i regionen – herunder Saudi-Arabien samt flere golfstater: Bahrain, Kuwait, Qatar, Jordan og De Forenede Arabiske Emirater.
Natten til mandag blev der også affyret raketter fra sydlige Libanon ind over Israels nordlige grænse; den Iran-støttede militante gruppe Hizbollah har taget ansvar. Libanons regering har taget kraftigt afstand fra Hizbollahs angreb, og landets justitsminister Adel Nasser har beordret anholdelse af alle, der står bag raketaffyringer. Israel har svaret igen med angreb på Libanon natten til mandag. Israels militær (IDF) siger, at det angriber Hizbollah-mål, og der er meldinger om eksplosioner i Beirut.
Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i konflikten, hvilket øger usikkerheden på markederne. Et af de afgørende spørgsmål er, om energiforsyningen og den maritime trafik for alvor bliver varigt forstyrret. Irans Revolutionsgarde har signaleret, at passage gennem Hormuzstrædet ikke er tilladt, og shippingaktører advarer om, at sikkerheden i området ikke kan garanteres. Hormuzstrædet er vigtigt, da cirka 20% af verdens olie og en væsentlig del af den flydende naturgas sejles gennem strædet. En vedvarende blokade eller blot vedvarende hæmmet passage vil derfor betyde vedvarende høje energipriser og potentielt et nyt globalt inflationspres. Det er dog ikke den nuværende forventning, at konflikten vil ende med et stød til inflationen – medmindre konflikten eskalerer yderligere på tværs af hele Mellemøsten.
I et scenarie som dette vil man oftest se øget volatilitet i markedet sammen med en sektorrotation ind i energi og forsvar og ud af cykliske sektorer som industri og forbrug. Det vil i sin helhed også være et “risk-off”-scenarie, hvorfor vi her til morgen igen ser guld stige kraftigt, samtidig med at dollaren er blevet styrket.
Kigger vi på, hvad der ellers påvirker markederne, så er det fortsat toldsatser og frygten omkring software og AI, der styrer dagsordenen.
Trump har annonceret, at han vil erstatte de nu ulovlige IEEPA-tariffer med en universel 15% Section 122-told i de næste 150 dage – men indtil videre er kun en lavere sats på 10% blevet indført. Før Højesterets afgørelse blev den gennemsnitlige toldsats estimeret tæt på 16%, så virksomheder får nu et midlertidigt vindue med billigere import. US Trade Representative Jamieson Greer har skitseret en vej frem, hvor satsen kan stige til 15% eller højere for “nogle lande”, og hvor det langsigtede mix kan blive en kombination af landespecifikke Section 301-tariffer og produktspecifikke Section 232-tiltag efter undersøgelser, som administrationen vil starte snart. Der virker ikke til at være den store klarhed om, hvor toldsatserne lander, hvilket kun er med til at øge usikkerheden på markederne.
Teknologiaktierne har i længere tid været under pres med frygt for en større disruption af selskaberne ved introduktionen af AI. I sidste uge faldt IBM hele 13,1% på en dag, da Anthropic lancerede nye kodningsværktøjer, som kan erstatte dele af IBMs forretning. Nvidia kom onsdag aften sent med regnskab, der slog alle forventninger. Alligevel faldt selskabet 5,5%, da investorerne er skeptiske over for rentabiliteten af de enorme AI-relaterede investeringer.
Fredag beordrede Trump et stop for brugen af Anthropics AI-værktøj, Claude, gennem hele den føderale stat. Dette gælder alle statslige apparater – også Pentagon (forsvarsministeriet), hvor Claude ellers er blevet integreret som en del af alle militærapparater. Udmeldingen fra Trump kommer efter, at Pentagon har stemplet Anthropic som en supply chain-risiko (national sikkerhedsrisiko). Der er ikke fremlagt en konkret forklaring på, hvorfor de anses som en risiko, og flere medier melder, at det i højere grad handler om, at Pentagon pressede på for, at Claude skulle kunne bruges til “alle lovlige formål”, mens Anthropic ville have tydelige kontraktforbud/guardrails (bl.a. ift. masseovervågning og autonome våben uden menneskelig kontrol).
Ugen der kommer...
Udover den højspændte situation i Mellemøsten vil investorerne i den kommende uge holde skarpt øje med en række vigtige økonomiske nøgletal, herunder inflationsdata fra eurozonen og arbejdsmarkedsrapporten fra USA.
I morgen tirsdag kommer de foreløbige inflationstal for eurozonen. Forventningen er en uændret årlig inflation på 1,7% i februar.
Fredag kommer den vigtige amerikanske jobrapport for februar. Konsensus forventer en jobvækst på 60.000 mod 130.000 i januar, mens arbejdsløsheden ventes uændret på 4,3%.
De seneste afkasttal
Taktiske anbefalinger
Aktier
Neutralvægt aktier
Obligationer
Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
Neuralvægt kreditobligationer
Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point