Forhandlinger mellem USA og Rusland i Saudi-Arabien skete uden EU og Ukraine, mens spændinger mellem Trump og Zelensky eskalerede. EU overvejer at lempe budgetregler for at øge forsvarsudgifterne, mens Trump presser på for europæisk oprustning. Trump har også varslet nye toldsatser, som kan ramme europæisk industri. Samtidig viser PMI-tal stagnation i euroområdet, og CDU/CSU’s valgsejr i Tyskland skaber en vis politisk stabilitet trods udfordringer med finanspolitikken.
24. februar 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Geopolitik satte i sidste uge igen dagsordenen, dog uden de helt store bevægelser på de finansielle markeder. Geopolitik er også en svær størrelse at forholde sig til som investor, og ser vi tilbage i historien, er det sjældent geopolitik, der definerer de helt store og langsigtede bevægelser i markederne. På kort sigt kan geopolitisk uro give udsving, men på længere sigt vil markedsbevægelserne være drevet af økonomiske nøgletal og virksomhedernes indtjeningsevne. Derfor er det vigtigt ikke at lade sig påvirke for meget af geopolitisk usikkerhed, når det gælder ens investeringsstrategi. Risikobilledet er lige nu meget blandet, og derfor er det afgørende at holde fast i en langsigtet strategi med bred diversificering på tværs af aktier, obligationer og kredit.
Den forgangne uge har været præget af forhandlinger mellem USA og Rusland i Saudi-Arabien, hvor EU og Ukraine ikke var inviteret. Samtidig eskalerede spændingerne mellem USA’s præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, da Trump i et indlæg på Truth Social gav Ukraine skylden for krigen og kaldte Zelensky en diktator. EU’s ledere afholdt et krisemøde i Paris, hvor de trods interne uenigheder understregede behovet for øgede forsvarsudgifter og en lempelse af EU’s budgetregler for at muliggøre dette. Det er endnu uvist, hvornår Trump og Putin mødes, men Trump har antydet, at et møde kan finde sted inden udgangen af februar.
Den Europæiske Kommission har signaleret, at den vil arbejde hurtigt for at lette de finanspolitiske regler, så medlemslandene kan øge deres forsvarsudgifter. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har bekræftet, at militærudgifter vil blive fritaget fra de sædvanlige budgetbegrænsninger, ligesom det var tilfældet med COVID-19-relateret finanspolitik. Dette sker samtidig med, at Trump presser EU til at påtage sig en større del af forsvarsbyrden. Det er ikke utænkeligt, at Trumps hårde retorik over for EU og Ukraine har været tiltænkt at tvinge EU til at handle hurtigere i forhold til oprustning. Dette er i Trumps interesse, da det både vil øge global sikkerhed og betyde investeringer fra EU i amerikanske våben og andet forsvarsmateriel.
På handelsfronten har Trump annonceret, at han vil pålægge en told på 25% på biler, farmaceutiske produkter og halvledere. Der er dog endnu ingen detaljer om implementeringen. Trump nævnte, at en aftale med Kina er “mulig”, men uden at angive konkrete fremskridt. EU har dog signaleret, at der er positiv fremdrift i forhandlingerne med USA. De fornyede toldtrusler kan især ramme den europæiske bilindustri hårdt og medføre yderligere pres på en i forvejen udfordret sektor.
PMI-tal i Europa peget mod stagnation
På nøgletalsfronten skuffede de foreløbige PMI-tal fra euroområdet en smule. Det samlede PMI-indeks forblev uændret på 50,2, hvilket antyder en stagnation i økonomien. Fremstillingssektoren viste dog svage tegn på forbedring med en stigning fra 46,6 til 47,3, mens servicesektoren faldt fra 51,3 til 50,7. Selvom fremstillingssektoren stadig er i tilbagegang, er nedgangen mindre udtalt end tidligere. Særligt positivt er det, at nye eksportordrer begynder at stabilisere sig, hvilket kan indikere en vis bedring fremadrettet.
Gårsdagens tyske valg gav en sejr til CDU/CSU med 28,5 % af stemmerne, hvilket betyder, at Friedrich Merz bliver Tysklands næste kansler. Markederne har reageret positivt, da valgresultatet var i overensstemmelse med forventningerne, og en regering i midten af det politiske spektrum anses for at være den mest stabile løsning. De kommende regeringsforhandlinger kan dog blive vanskelige, især i forhold til den såkaldte gældsbremse, som sætter begrænsninger for finanspolitikken. En stor koalition mellem CDU/CSU og SPD vil formentlig være den mest sandsynlige løsning, men der er stadig betydelig usikkerhed om, hvorvidt ændringer i finanspolitiske regler kan gennemføres uden støtte fra de mere yderligtgående partier.
Ugen der kommer...
Mod slutningen af ugen offentliggøres nye foreløbige inflationstal for Tyskland, Frankrig og Spanien. Disse tal udkommer forud for de foreløbige inflationstal for euroområdet for februar, der udgives i næste uge. Det forventes, at inflationen i Europa igen vil begynde at bevæge sig lavere og nærme sig centralbankens målsætning på 2 %.
Fredag kommer ugens vigtigste tal i form af det amerikanske inflationstal, nærmere bestemt PCE-inflationen. PCE-indekset er Federal Reserves foretrukne mål for inflationen i USA. Det forventes, at inflationen målt over 12 måneder vil falde til 2,5 %.
Herudover slipper vi nok ikke for nye udmeldinger fra Trump. Hvis Trump og Putin skal nå at mødes inden udgangen af februar, som Trump antydede efter mødet i Saudi-Arabien, må en officiel bekræftelse snart komme.
De seneste afkasttal
