Fredsaftale mellem USA og Iran får verdensøkonomien til at ånde lettet op – ugens markedskommentar

Pakistan har spillet rollen som central mægler, og det var netop Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif, der sent søndag aften meddelte, at USA og Iran var blevet enige om en “øjeblikkelig og permanent” afslutning på alle militære operationer. Kort efter bekræftede Trump meldingen på Truth Social: aftalen med Iran er på plads, og Hormuzstrædet vil genåbne. Ifølge ham sker det på fredag, hvor aftalen ventes officielt underskrevet i Schweiz. Olieprisen er mandag formiddag faldet kraftigt, og Brent-råolie koster nu under 83 dollar pr. tønde. Ligeledes er aktiemarkederne åbnet med kraftig optimisme mandag morgen, hvor det japanske Nikkei-indeks steg med hele 4,99%.

Genåbningen af Hormuzstrædet er afgørende for det store billede. Strædet, der ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd, forbinder regionens olieproducerende lande med resten af verden, og omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt herigennem. En normalisering af energitrafikken fjerner dermed en af de tungeste risikofaktorer, der har hængt over markederne.

Der er dog grund til at bevare en vis forsigtighed. Iran selv har været mere forbeholden i sine udmeldinger, og det iranske udenrigsministeriums talsmand, Esmail Baghaei, har antydet, at en færdig aftale næppe ville falde på plads så hurtigt. Trump har gentagne gange under konflikten hævdet, at parterne var på randen af en aftale, uden at det blev realiseret. Indtil aftalen er formelt underskrevet, vil olieprisen og risikopræmierne fortsat afspejle markedets løbende vurdering af troværdigheden bag overskrifterne.

Sidste uges amerikanske inflationsrapport for maj måned viste, at energichokket allerede har sat sig i prisudviklingen. Den amerikanske inflation steg til 4,2% år-over-år i maj fra 3,8% i april – på linje med konsensus men det højeste niveau siden april 2023. Stigningen var næsten udelukkende drevet af energi, der steg 23,5% mod 17,9% måneden før, mens benzinpriserne steg 40,5% og fyringsolie hele 58,9%. Kerneinflationen steg ganske vist til 2,9% fra 2,8%, men overraskede en anelse på nedsiden. På månedsbasis steg kerne-CPI blot 0,2%, og kerne-varepriserne faldt faktisk 0,1%, hvilket indikerer dæmpet pres fra told. Med andre ord kom langt størstedelen af inflationsstigningen fra energi, mens den underliggende prisdynamik forblev mere afdæmpet.

Som bredt forventet forhøjede ECB styringsrenten med 25 basispunkter og hævede indlånsrenten fra 2,00% til 2,25%, hvilket er den første renteforhøjelse i næsten tre år. Mere bemærkelsesværdigt var det dog, hvor markant centralbanken opjusterede sine inflationsprognoser, samtidig med at vækstforventningerne måtte nedjusteres.