De globale aktiemarkeder er præget af usikkerhed, især på grund af handelsrestriktioner og frygt for økonomisk afmatning i USA. Europæiske aktier klarer sig bedre, drevet af optimisme omkring en fredsløsning i Ukraine. Trumps skærpede toldsatser skaber yderligere markedsuro, og en fuld implementering kan have store økonomiske konsekvenser for både inflation og vækst. Samtidig viser amerikanske inflationstal en blandet udvikling, hvor kerneinflationen falder, men nye toldsatser kan presse priserne op igen.
3. marts 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
De globale aktiemarkeder har i den seneste tid været præget af markant usikkerhed. Stemningen er påvirket af trusler om nye handelsrestriktioner samt frygt for en afmatning af væksten i USA. På trods af en noget overraskende udvikling i mødet mellem Trump og Zelenskyj, så virker det ikke til, at markedet har den store reaktion på den geopolitiske usikkerhed. Der er i langt højere grad toldsatser, frygt om afmatning af amerikansk vækst og den mulige fredsaftale i Ukraine, der driver markederne. Dette har især ramt amerikanske aktier, der i sidste uge oplevede nogle svære dage. De amerikanske aktier, målt ved S&P 500, er nu tilbage på samme niveau som ved årets start. Anderledes positivt ser det ud i Europa, hvor STOXX 600 er steget med 10% i år. På trods af den store politiske usikkerhed er det alligevel håbet om en snarlig fredsløsning i Ukraine samt lidt bedre end ventede nøgletal for væksten i Europa, der har drevet den flotte fremgang i år.
Udviklingen i amerikansk 10-årig statsrente samt ledende aktieindeks
Det europæiske aktiemarked har også taget godt imod udfaldet af valget i Tyskland. Den nyvalgte CDU-leder Friedrich Merz har erklæret, at han ønsker en ny regering på plads inden påske. Et centralt spørgsmål er dog, om den nye regering kan samle et flertal til at ændre den tyske gældsbremse, hvilket potentielt kan føre til en markant lempelse af finanspolitikken og øget økonomisk aktivitet i de kommende år.
På den anden side af Atlanten har handelsrestriktioner igen skabt usikkerhed. I løbet af ugen har Trump flere gange nævnt, at der vil blive indført told på import af europæiske varer. Dog har han ikke givet konkrete oplysninger om timing og omfang. Markedet blev overrumplet, da Trump torsdag meddelte, at de planlagte 25%-toldsatser på Canada og Mexico vil træde i kraft, når den en-månedige forsinkelse udløber i morgen, tirsdag. Han har også øget presset på Kina med en yderligere toldforhøjelse på 10 procentpoint, hvilket vil betyde, at de samlede toldsatser på kinesiske varer når op på 32%. Dette er en væsentlig hurtigere udvikling, end markedet havde forudset.
Markedets og FEDs egen vurdering af den fremtidige styrringsrente i USA
Selvom der stadig er mulighed for en sidste øjebliksaftale for at udskyde visse af disse foranstaltninger, vil en fuld implementering af de planlagte tariffer kunne hæve den effektive handelsvægtede toldsats på alle amerikanske importvarer til næsten 11% – det højeste niveau siden Anden Verdenskrig. Ifølge The Tax Foundation kan den direkte negative effekt på den amerikanske vækst være omkring 0,3 procentpoint.
Den amerikanske 10-årige statsrente er faldet med mere end 50 basispoint siden midten af januar, hvilket afspejler investorernes frygt for en afmatning af den amerikanske vækst samt højere inflation som følge af Trumps politik. Udsigten til en recession i USA har været en udbredt opfattelse siden 2022, trods den faktiske økonomiske vækst over trend. Den seneste bekymring udspringer af usikkerhed omkring Trumps politikker og deres inflationspåvirkning. På trods af dette forventes det ikke, at Federal Reserve vil iværksætte rentenedsættelser, da den nye Trump-administration fortsat fører en ekspansiv finanspolitik. Markedet er dog gået fra at forvente 1,5 rentenedsættelser i midten af januar til nu at forvente 2,5 rentenedsættelser, hvilket vil bringe styringsrenten i USA fra det nuværende niveau på 4,50% til 3,75-4,00%.
Sidste uge bød også på amerikanske inflationstal i form af PCE-inflationen, som har vist sig at være Federal Reserves foretrukne mål for inflationen. På årsbasis faldt både den overordnede inflation og kerneinflationen. Kerne-PCE landede på 2,6% – det laveste niveau siden juni sidste år. Dog viser prisudviklingen på varer en vending til det værre, og kommende tariffer på kinesiske varer kan modvirke den nuværende aftagende inflation på serviceområdet. Inflationen på kernevarer steg på 12-måneders basis for første gang siden slutningen af 2023, mens inflationen på bolig og serviceydelser registrerede de mindste stigninger i mere end tre år.
Ugen der kommer...
Den kommende uge tegner sig til at blive begivenhedsrig. Det er svært at forestille sig, at Trump ikke vil dominere overskrifterne, så vi følger udviklingen og kommunikationen tæt.
I dag, mandag, offentliggøres inflationstal fra euroområdet. Mandag og onsdag byder desuden på amerikanske ISM-tal for henholdsvis fremstillingssektoren og servicesektoren. ISM-tallene bliver særligt interessante at følge i lyset af den stigende frygt for en afmatning i den amerikanske vækst.
Torsdag afholder Den Europæiske Centralbank rentemøde. Her har markedet fuldt indpriset en rentenedsættelse på 25 basispunkter, hvilket vil bringe styringsrenten i Europa ned på 2,50%. Det forventes, at Nationalbanken i Danmark vil følge trop og ligeledes sænke renten til 2,10%.
Fredag byder på den store amerikanske jobrapport, non-farm payrolls, samt nye tal for den amerikanske arbejdsløshed. Forventningen er en jobvækst på cirka 130.000 personer og en uændret arbejdsløshedsrate på 4,0%.
De seneste afkasttal
