Efter en turbulent måned på markederne var der mere ro på i sidste uge. Den amerikanske centralbank fastholdt styringsrenten uændret, men nedjusterede sin vækstprognose og opjusterede inflationsprognosen som følge af den igangværende handelskrig anført af Trump. Store finanspolitiske initiativer i EU og Tyskland øger samtidig vækstpotentialet i euroområdet.
24. marts 2025
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
- Aktier: Neutralvægt aktier
- Obligationer: Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
- Kreditobligationer:
- Undervægt kreditobligationer (high yield-obligationer og virksomhedslån) med samlet 5%-point
- Overvægt hedgefonde med fokus på investering i realkreditspænd med samlet 5%-point
Ugen der gik...
Efter en periode præget af volatilitet vendte markederne tilbage til en mere afdæmpet stemning i denne uge. Fraværet af større overraskelser – hverken fra nøgletal, rentemødet i den amerikanske centralbank (Fed) eller fra Trump-administrationen – bidrog til en roligere uge på aktiemarkederne. Dog kom der flere interessante meldinger fra både Fed og fra EU og Tyskland, som på lidt længere sigt kan få stor betydning for udviklingen i både vækst og inflation.
Helt som ventet fastholdt den amerikanske centralbank styringsrenten uændret på 4,50%. Rentemødet var et af de kvartalsvise møder, hvor Fed offentliggør sin egen prognose for den fremtidige rente, inflation og vækst. Prognosen afslørede en ændret vurdering af både vækst og inflation, mens renteforventningerne blev fastholdt i forhold til seneste skøn. Forventningen til BNP-væksten i 2025 blev nedjusteret fra 2,1% til 1,7%, mens inflationsprognosen for kerneinflationen blev opjusteret fra 2,5% til 2,8%. Det er markante ændringer, men ikke overraskende for investorerne, der i vid udstrækning allerede har indregnet den lavere vækst i markederne – blandt andet afspejlet i den svage udvikling på det amerikanske aktiemarked hidtil i 2025. Ligeledes har vi også set den amerikanske 10-årige statsrente falde markant i år, hvilket er et udtryk for usikkerhed om den fremtidige vækst.
Markedets og FEDs egen forventning til den fremtidige rente i USA
Den lavere vækstforventning og højere inflationsforventning er i høj grad et resultat af den verserende handelskrig ført af Trump-administrationen. Fed vurderer, at toldbarriererne vil føre til højere inflation på kort sigt, men samtidig give et negativt stød til den økonomiske aktivitet. Det er vanskeligt at vurdere, om denne kombination vil føre til flere eller færre rentenedsættelser end hidtil ventet. På den ene side bør lavere forventet vækst tale for flere lempelser, mens højere inflation trækker i modsat retning. Det afgørende bliver, om inflationsstigningen vurderes som midlertidig eller permanent. Centralbankchef Jerome Powell vurderede, at inflationsløftet er forbigående, og at lavere efterspørgsel på sigt vil lægge en dæmper på både prisudviklingen og væksten.
Powell understregede desuden, at væksten fortsat vurderes som solid, men at tempoet er aftaget. Arbejdsmarkedet betegnes stadig som stærkt, men risikoafvejningen er nu i højere grad skæv mod lavere vækst og højere inflation. Hele 18 ud af 19 medlemmer i rentekomitéen pegede på øget risiko for lavere vækst, hvilket understøtter argumentet for kommende rentenedsættelser.
Trods dette signalerer Fed ikke hastværk med at lempe pengepolitikken. Powell gjorde det klart, at centralbanken ønsker at afvente yderligere udvikling – særligt i lyset af den politiske usikkerhed og mulige strukturelle ændringer. Markedet priser i øjeblikket 2,7 rentenedsættelser ind i 2025, hvilket svarer til en rente på mellem 4,00% og 3,75% ved årets udgang.
Mens risikoafvejningen i USA nu er blevet mere asymmetrisk, synes billedet i euroområdet at være i bevægelse i modsat retning. De seneste måneder har risikobilledet i Europa været præget af geopolitisk usikkerhed, lav tillid og politisk uro. Men det øgede pres fra Trump har tilsyneladende fået EU til at rykke hurtigere, og vægtskålen begynder at tippe mere til Europas fordel – ikke mindst som følge af ambitiøse finanspolitiske initiativer fra både EU og Tyskland.
Tyskland har netop godkendt en omfattende finanspolitisk pakke med fokus på øgede investeringer i infrastruktur og forsvar. Tiltagene inkluderer en ophævelse af gældsbremsen for forsvarsrelaterede investeringer samt etableringen af en off-budget investeringsfond på EUR 500 mia. – svarende til cirka 16% af Tysklands BNP – til infrastruktur. Samtidig har EU-Kommissionen fremlagt planer om en forsvarsoprustning på op til EUR 800 mia. over fire år gennem en lempelse af gældsreglerne. Heraf stilles op til EUR 150 mia. til rådighed som lån til medlemslandene. Tiltagene ventes at føre til store investeringer på tværs af Europa og åbner for nyt vækstpotentiale. Det afspejler sig allerede i de europæiske aktiemarkeder, som har haft en stærk start på 2025.
Effekten på BNP vil dog afhænge af implementeringstempoet og allokeringen af midlerne. Da multiplikatoreffekten for forsvarsudgifter traditionelt er lav – omkring 0,5, hvilket vil sige, at en stigning i udgifter svarende til 1% af BNP kun vil føre til et løft af BNP på 0,5% – vil den direkte effekt på væksten være moderat. Men potentialet via investeringer i forskning og udvikling (R&D) samt øget tillid er betydeligt. Udvikling af ny teknologi og større tillid hos husholdninger og virksomheder kan medvirke til højere produktivitet og øget forbrug.
Ugen der kommer...
Den kommende uge byder på PMI-tal for både Europa og USA. I Europa forventes PMI-indekset for både service- og fremstillingssektoren at stige, mens der for de amerikanske PMI-tal ventes en mere flad udvikling. Fredag offentliggøres de amerikanske PCE-inflationstal, som har vist sig at være Feds foretrukne inflationsmål.
De seneste afkasttal
