Januars stærke nøgletal og forrige uges overraskende jobrapport giver fornyet optimisme om global vækst og en øget tro på, at vi kan komme gennem inflationskrisen uden en egentlig recession. Det robuste arbejdsmarked giver dog yderligere råderum for centralbankerne til at kunne sætte renten op og holde den på et højt niveau i længere tid.
Mandag den 13. februar 2023
- Fasthold langsigtet andel af aktier, undervægt danske obligationer (2,5%-point) og overvægt europæiske banklån (2,5%-point)
- Fasthold overvægt varighed og lange realkreditobligationer i den danske obligationsportefølje.
Ugen der gik...
Efter forrige uge, hvor der virkelig var smæk på med vigtige nøgletal og centralbanksmøder, så var sidste uge lidt mere stille og rolig på nøgletalsfronten. Dog skulle ugen vise sig at blive en uge, hvor der virkelige blev rykket til vækstforventninger og forventninger til renten.
Efter en længere periode, hvor diskussionen ikke er gået på, om vi får en recession, men snarere er gået på hvor lang og dyb den bliver, er fokus nu skiftet til, om vi er på vej mod at kunne undgå en recession, og om vi måske endda kan ende med et lille opsving i den globale økonomi. Gennem januar og starten af februar er vi flere gange blevet overrasket over stærke nøgletal, der langt fra har været så slemme, som man kunne frygte. Derudover har den globale økonomi også fået et skub af den kinesiske genåbning, der er sket hurtigere end forventet, samt et mildere vintervejr i Europa, der har fået priserne på gas og el til at falde. Der lyder altså nu anderledes og mere optimistiske toner fra blandt andet Den Internationale Valutafond, IMF, der den sidste dag i januar udgav en ny prognose for verdensøkonomien. Sammenlignet med deres prognose fra oktober indeholdt januars rapport en betydelig opjustering af vækstforventninger for perioden 2022 til 2024.
Figur 1. Markedets forventninger til den ledende rente i USA
Forrige fredags stærke amerikanske jobrapport har for alvor sat skub til tanken om, at den globale økonomi potentielt kan vende. I tirsdags udtalte Powell, direktøren for den amerikanske centralbank, i et interview, at den stærke jobrapport kom som en overraskelse, og at det peger mod, at der kan opnås en blød landing uden voldsomme konsekvenser for økonomien. Powell understreger også, at med det stærke jobmarked, så kan kampen mod den høje inflation blive lang, og vi må derfor formode, at renterne vil blive holdt på et højt niveau i en længere periode.
Med de høje renter er forventningen, at man vil ”kvæle” efterspørgslen og dermed også inflationen. Ved en lavere efterspørgsel bør man også se et arbejdsmarked, der svækkes, men de seneste ugers tal tyder på det modsatte. Det, at der fortsat er efterspørgsel på arbejdskraft, er en trussel for højere vækst i lønninger, der kan sætte gang i en “løn-pris-spiral” og potentielt skabe en top nummer to for inflationen. Det altoverskyggende punkt på dagsordenen for centralbanker er fortsat at få inflationen ned, og med et arbejdsmarked der har vist sig mere robust end forventet, så vil der potentielt være mulighed for flere renteforhøjelse og en længere periode med høje renter, uden at økonomi bliver sendt i en dyb recession.
Ovenstående får markedets forventninger til renterne til at stige kraftigt. Figur 1 viser markedets forventninger til renten i USA. Den grønne linje er forventningerne ved udgangen af 2022, og – illustreret ved den grønne pil – så er forventninger faldet frem mod starten af februar 2023. Efter den stærke jobrapport er forventningerne steget voldsomt den seneste uge – illustreret ved den røde pil. Den røde linje er forventningerne til renten i USA pr. 10. februar 2023.
De højere forventninger sendte i sidste uge renterne et godt stykke op. Renten på både den danske og amerikanske 10-årige statsobligation steg i sidste uge mere end 20 basispunkter, mens den tyske 10-årige steg 17 basispunkter. De stigende renter og højere forventninger satte sig også i aktierne, der, både i USA og Europa, faldt efter en januar med pæne afkast.
På nøgletalsfronten var sidste uge meget stille. Vi fik dog nye opdaterede tal for inflationen i Danmark, hvor den overordnede inflation i januar falder fra 8,7 pct. til 7,7 pct. Kerneinflationen forbliver i januar på 6,6 pct., hvilket er samme niveau som i december. Udviklingen følger dermed, hvad vi også ser i euroområdet. Overordnet set er Nationalbanken ikke bange for udviklingen i dansk inflation, sammenlignet med det vi ser i mange andre europæiske lande. På trods af en kerneinflation der endnu ikke er vendt, så er lønningerne ikke fulgt med inflationen. Dermed mente Nationalbanken også i sidste uge, at der var plads til at lave en mindre renteforhøjelse end ECB, for at svække den stærke danske krone.
Ugen der kommer...
I den kommende uge vil der være fokus på de amerikanske CPI-inflationstal for januar. Det forventes at den overordnede inflation i USA falder fra 6,5% til 6,2% i januar, og at kerneinflationen falder fra 5,7% til 5,5%. Hvis det viser sig sandt, så vil det være det laveste niveau for CPI-inflationen siden oktober 2021. Markedet venter dog, at den månedlige ændring i kerneinflationen vil ende på 0,4% i januar, og dermed en stigning på 0,1 procentpoint ift. december. Det er stadig for meget til, at FED tør tro på, at inflationen ved nuværende renteniveau kommer ned på deres mål om en årlig inflation på 2%. Derfor ventes der en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint i både marts og maj, og det er ikke udelukket, at der er brug for yderligere rentestigninger. Næste uge byder også på tal for detailsalget i USA, hvilket vil sige noget om, hvordan det står til hos forbrugerne i USA.
For Europa byder næste uge ikke på nogle nøgletal af særlig karakter, men EU-kommissionen udsender en ny prognose, hvor fokus vil være på deres syn på risikoen for recession, og hvor hurtigt inflationen vil falde.
Figur 2. Inflationen i USA har været faldende siden toppen i juni 2022
De seneste afkasttal
| Type | Niveau | Afkast eller ændring i sidste uge | Afkast eller ændring ÅTD |
|---|---|---|---|
| Aktier | |||
| S&P 500 | 4.090 | -1,1% | 6,5% |
| STOXX Europe 600 | 458 | -0,6% | 7,8% |
| OMXC25 | 1.766 | 0,0% | 3,8% |
| HSI Index (China) | 21.190 | -2,2% | 7,1% |
| Obligationer og kredit | |||
| 5-årig DK Statsobligationer | - | -0,8% | 1,1% |
| 5-årig DK Realkreditobligationer | - | -0,6% | 2,6% |
| Globale IG (EUR hedged) | - | -1,5% | 2,0% |
| Globale HY (EUR hedged) | - | -1,5% | 3,0% |
| EU Banklån | - | 0,5% | 3,7% |
| EMD (50% lokal, 50% hård DKK hedged) | - | -1,4% | 2,3% |
| Statsrenter | |||
| 10-årige US | 3,73% | 0,21%-point | -0,14%-point |
| 10-årige DE | 2,36% | 0,17%-point | -0,20%-point |
| 10-årige DK | 2,58% | 0,20%-point | -0,25%-point |
| Valutakryds | |||
| USD/DKK | 6,98 | 1,5% | 0,6% |
| GBP/DKK | 8,41 | 1,3% | 0,2% |
| Råvarer | |||
| Olie (Crude Oil, Brent, Active Contract) | 86,39 | 8,1% | 0,6% |
| Råvareindeks | 238,2 | 1,6% | -3,1% |
Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 10/02/2023
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum