Gå til indholdet
  • Investeringsfonde
  • Rådgivning og forvaltning
  • Nyheder
    • Markedskommentarer
    • Kvartalsopdateringer
  • Om os
    • Om os
    • Medarbejdere
    • Bestyrelse
    • Ansvarlige investeringer
    • Arrangementer
    • Ledige stillinger
    • Franchisepartnere
  • Compliance
  • Kontakt
Menu
  • Investeringsfonde
  • Rådgivning og forvaltning
  • Nyheder
    • Markedskommentarer
    • Kvartalsopdateringer
  • Om os
    • Om os
    • Medarbejdere
    • Bestyrelse
    • Ansvarlige investeringer
    • Arrangementer
    • Ledige stillinger
    • Franchisepartnere
  • Compliance
  • Kontakt
Investorlogin
  • Investeringsfonde
  • Rådgivning og forvaltning
  • Nyheder
    • Markedskommentarer
    • Kvartalsopdateringer
  • Om os
    • Om os
    • Medarbejdere
    • Bestyrelse
    • Ansvarlige investeringer
    • Arrangementer
    • Ledige stillinger
    • Franchisepartnere
  • Compliance
  • Kontakt
Menu
  • Investeringsfonde
  • Rådgivning og forvaltning
  • Nyheder
    • Markedskommentarer
    • Kvartalsopdateringer
  • Om os
    • Om os
    • Medarbejdere
    • Bestyrelse
    • Ansvarlige investeringer
    • Arrangementer
    • Ledige stillinger
    • Franchisepartnere
  • Compliance
  • Kontakt

ECB hæver renten yderligere og amerikanske inflationstal sætter scenen for denne uges rentemøde – ugens markedskommentar

Den Europæiske Centralbank hæver atter renten, med 25 basispoint til 4,0%, men signalerer, at dette meget vel kunne være den sidste forhøjelse, i et forsøg på at undgå en dyb recession i adskillige europæiske lande. Den amerikanske kerneinflation falder markant, hvilket styrker forventningen om, at den amerikanske centralbank vil tage en pause fra renteforhøjelser på det kommende rentemøde.

Mandag den 18. september 2023

Taktiske anbefalinger

  • Aktier: undervægt aktier med 5%-point 
  • Obligationer: overvægt obligationer med 2,5%-point og neutralvægt varighed
  • Kreditobligationer: fasthold overvægt til virksomhedslån på 2,5%-point

Ugen der gik...

Ugens mest markante begivenhed for markederne var rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Centralbanken valgte at hæve den europæiske styringsrente med 25 basispoint, så renten nu er på 4,0%. ECB signalerede dog, at dette meget vel kunne være den sidste renteforhøjelse i denne omgang, men at det høje renteniveau vil blive fastholdt i en periode. Denne retorik fra ECB kom som en overraskelse, men det indikerer, at ECB er villig til midlertidigt at acceptere en inflation, der ligger en smule over målet, i håbet om at undgå en større økonomisk nedtur i Europa. Som en udløber af dette præsenterede ECB en ny inflationsprognose. Her forventer centralbanken, at inflationen vil ligge over målsætningen på 2% frem mod 2025. Mere specifikt forventer ECB en samlet inflation på 3,2% i 2024 og 2,1% i 2025, mens kerneinflationen forventes at være 2,9% i 2024 og 2,2% i 2025. 

Markederne reagerede meget positivt på ECBs udmelding efter renteforhøjelsen. Det europæiske aktiemarked oplevede en stigning på hele 1,5% – den største stigning på en enkelt dag i de sidste seks måneder. Markedet forventer ikke yderligere renteforhøjelser fra ECB men antyder mulige rentenedsættelser i midten af 2024. Dette kan indikere, at markedet anser en potentiel recession i Europa som en fremtidig risiko. Hvis dette er tilfældet, kan ECB blive nødt til at nedsætte renten, selvom inflationen endnu ikke er under kontrol. 

Figur 1. Den amerikanske kerneinflationen fortsætter trenden ned mod centralbankens inflationsmål

figur 1_uge37
Pr. 31-08-2023

Den danske Nationalbank fulgte ECB 1:1 og satte også renten op med 25 basispoint. Dermed ligger den danske styringsrente, her målt ved den danske indskudsbevisrente, nu på 3,6%. På trods af en svagere krone fandt Nationalbanken det ikke nødvendigt at justere spændet i forhold til ECB for at styrke kronen. Den danske referencerente, CIBOR 3m, som udtrykker den rentesats, en bank er villig til at udlåne danske kroner til, steg efter renteforhøjelsen og ligger nu på 3,98%.

 I den kommende uge bliver det særdeles interessant at følge rentemødet i den amerikanske centralbank. Derfor blev der også holdt nøje øje med de nyligt offentliggjorte amerikanske inflationstal fra sidste uge. Den overordnede inflation steg fra 3,2% til 3,7%, mens kerneinflationen faldt fra 4,7% til 4,3%. Centralbanken vil især lægge vægt på den faldende kerneinflation, og selvom den overordnede inflation er steget, forventes det ikke at påvirke centralbankens beslutning i denne uge. Markedet antager, at FED, ligesom tilbage i juni, vil tage en pause med hensyn til renteforhøjelser, og at der potentielt kan komme en yderligere renteforhøjelse på mødet i november.

Den danske inflation faldt i sidste måned til det laveste niveau siden september 2021. Den overordnede inflation faldt fra 3,1% til 2,4%, mens kerneinflationen faldt fra 5,3% til 4,2%. Et markant prisfald på områder som rejser, sommerhusudlejning og fødevarer bidrog især til denne udvikling. De seneste fem måneder har inflationen i Danmark ligget betydeligt lavere end i euroområdet, hvilket bl.a. kan tilskrives et væsentligt mindre bidrag fra fødevarer og energi i Danmark.

Figur 1. Udviklingen i amerikansk 10-årig statsrente og ledende aktieindeks

figur 2_uge37
Pr. 15-09-2023

Ugen der kommer...

Den kommende uge vil stå i centralbankernes tegn. Der er rentemøde i hhv. den amerikanske, britiske, svenske, norske, schweiziske, tyrkiske og japanske centralbank.

Det vigtigste for markederne vil være mødet i den amerikanske centralbank, hvor markedet med høj sandsynlighed forventer en pause i renteforhøjelserne, og at styringsrenten dermed vil blive holdt fast på 5,5%. De sidste par måneder har budt på nøgletal, der viser, at den amerikanske økonomi fortsat er i god stand. Derfor kan den amerikanske centralbank i et større omfang, end den europæiske, tillade sig holde renten højt, og endda potentielt hæve renten yderligere i november. Det vigtigste er fortsat at få bugt med inflationen.

 

De seneste afkasttal

Type Niveau Afkast eller ændring i sidste uge Afkast eller ændring ÅTD
Aktier
S&P 500 4.450 -0,1% 17,3%
STOXX Europe 600 462 1,6% 11,9%
OMXC25 1.743 1,0% 5,6%
HSI Index (China) 18.183 0,1% -4,9%
Obligationer og kredit
5-årig DK Statsobligationer - -0,5% 0,7%
5-årig DK Realkreditobligationer - 0,3% 4,3%
Globale IG (EUR hedged) - -0,2% 0,8%
Globale HY (EUR hedged) - 0,2% 5,1%
EU Virksomhedslån - 0,5% 10,3%
EMD (50% lokal, 50% hård DKK hedged) - 0,3% 4,5%
Statsrenter
10-årige US 4,33% 0,07%-point 0,46%-point
10-årige DE 2,67% 0,06%-point 0,11%-point
10-årige DK 2,97% 0,09%-point 0,15%-point
Valutakryds
USD/DKK 6,99 0,3% 0,7%
GBP/DKK 8,67 -0,2% 3,2%
Råvarer
Olie (Crude Oil, Brent, Active Contract) 93,93 3,6% 9,3%
Industrimetaller 322,27 1,4% -10,6%
Råvareindeks 242,87 1,4% -1,2%

Kilde: Bloomberg. Aktieafkast angivet i lokal valuta. Data opdateret til og med 15/09/2023

Mikkel Vognbjerg

Mikkel Vognbjerg

Portfolio Manager, Secure Spectrum

Tilføj din overskrift her

Se flere nyheder
  • +45 46 98 00 00
  • info@securespectrum.dk
  • Peter Lunds Vej 1, 2800 Kongens Lyngby Danmark
  • CVR: 31 41 52 33
  • Følg os

© SecureSpectrum – 2023