Konflikten i Mellemøsten er eskaleret markant og har sendt olie- og gaspriserne kraftigt op, hvilket har løftet renterne og øget frygten for et langvarigt negativt udbudschok. Markederne reagerer ikke kun på selve krigen, men især på risikoen for varige skader på energiinfrastruktur og dermed længerevarende pres på global vækst og inflation. FED fastholdt renten uændret og signalerede, at rentenedsættelser ikke er sikre, mens ECB også holdt renten i ro, men nøje overvåger risikoen for højere inflation. Samlet set har krigen i Mellemøsten udviklet sig til en central makroøkonomisk risikofaktor, som holder volatiliteten høj og begrænser centralbankernes handlefrihed.
Mandag den 23. marts 2026.
Mikkel Vognbjerg
Portfolio Manager, Secure Spectrum
Ugen der gik...
Den forgangne uge har endnu en gang understreget, hvor hurtigt geopolitik kan forplante sig til de globale finansielle markeder. Konflikten i Mellemøsten har udviklet sig fra at være en alvorlig sikkerhedspolitisk krise til i stigende grad at udgøre et makroøkonomisk chok, i takt med at energiinfrastruktur nu er blevet et direkte mål. Det har udløst markante bevægelser i energi-, rente- og aktiemarkederne og samtidig kompliceret billedet for centralbanker på begge sider af Atlanten.
Konflikten i Mellemøsten eskalerede yderligere i sidste uge, da Israel angreb Irans South Pars-gasfelt og Asaluyeh-raffinaderiet. Angrebene ramte nogle af verdens vigtigste energiområder direkte, hvilket også straks satte sit præg på markedet og sendte olieprisen op over 110 dollar pr. tønde, svarende til en stigning på mere end 80 pct. siden årets begyndelse. Samtidig steg den europæiske TTF-gaspris til 62 euro pr. MWh fra 50 euro ugen før. De højere energipriser har skærpet markedets frygt for et langvarigt negativt udbudschok, og det afspejlede sig hurtigt i renterne: Den 2-årige europæiske swaprente steg fra 2,6% til 2,8%. Den amerikanske 2-årige statsrente er siden krigens begyndelse steget fra 3,4% til 4,0%, mens den danske 2-årige rente i samme periode er steget fra 1,7% til 2,4%. Bemærkelsesværdigt er det også, at den tyske 10-årige statsrente er steget til et niveau, der ligger højere end under inflationskrisen i 2022.
Olieprisen er steget til et niveau på højde med 2022…
…men forventningen til den fremtidige oliepris (12 og 24 måneder) er fortsat lavere end i 2022
Over weekenden blev konflikten yderligere intensiveret. USA’s præsident Donald Trump gav Iran et 48-timers ultimatum om at genåbne Hormuz-strædet og truede ellers med angreb på iranske kraftværker. Iran svarede ved at true med at lukke Hormuz fuldstændigt og udvide angrebene mod energiinfrastruktur i Golfen, hvis USA eskalerer yderligere. Samtidig fortsatte iranske missilangreb mod Israel, blandt andet ved Arad og Dimona, mens Saudi-Arabien udviste iranske diplomater efter fortsatte iranske angreb mod saudisk territorium. For markederne er implikationen klar: Risikoen er ikke længere alene knyttet til olieudbuddet her og nu, men til en mere vedvarende forstyrrelse af energiflow, forsyningskæder og inflationsdynamikker.
Når energiinfrastruktur ødelægges, rækker effekten langt ud over selve konfliktperioden. Selv hvis de militære spændinger skulle aftage relativt hurtigt, vil genopbygning, logistiske flaskehalse og svækket regional produktionskapacitet kunne forlænge påvirkningen på verdensøkonomien. Markedet reagerer derfor ikke blot på risikoen for endnu en overskriftstung uge, men på udsigten til, at det negative udbudschok kan blive mere sejt og langtrukkent end i tidligere olieepisoder. Derfor er forventningerne til renterne også steget en hel del over weekenden, særligt i Europa, hvor markedet nu venter mere end tre renteforhøjelser i løbet af 2026. Umiddelbart virker det som en voldsom reaktion, men hvis USA gør alvor af truslen om at angribe iranske kraftværker, vil det hurtigt kunne føre til langvarige forsyningsproblemer på energiområdet.
Aktiemarkederne har da også reageret negativt. Højere energiomkostninger fungerer som en ekstra belastning for både husholdninger og virksomheder og lægger pres på realindkomster, marginer og efterspørgsel. Kombinationen af stigende inputpriser og svagere vækstudsigter er klassisk vanskelig for risikofyldte aktiver, og den nuværende udvikling bærer tydelige træk af stagflationsfrygt. Den korte ende af rentekurverne er steget, fordi markederne revurderer centralbankernes mulighed for at lempe, mens aktier presses af udsigten til lavere vækst og højere diskonteringsrenter.
I dette miljø var ugens centralbankmøder særligt vigtige. Den amerikanske centralbank, FED, fastholdt som ventet sin styringsrente på 3,75%. Beslutningen var bredt forventet, men kommunikationen blev opfattet som svagt høgeagtig. Powell gav begrænset fremadrettet guidance og lagde større vægt på inflationsrisici end på de nedadrettede vækstrisici. Centralbankens renteforventninger var uændrede, men fordelingen i det såkaldte dot plot forskød sig i retning af senere rentenedsættelser. Markedet forventer nu ingen rentenedsættelser før medio 2027.
FEDs opdaterede prognoser peger samtidig på lidt højere inflation og en smule stærkere vækst. Kerneinflationen i 2026 blev opjusteret til 2,7% fra 2,5%, mens BNP-væksten i 2026 blev løftet til 2,4% fra 2,3%. Den neutrale rente blev desuden hævet marginalt fra 3,0% til 3,1%, hvilket antyder, at komitéen i stigende grad ser ligevægtsrenten som højere end tidligere antaget. Powell understregede, at fremtidige rentenedsættelser ikke er garanterede, og at yderligere fremskridt på inflation er nødvendige, før pengepolitikken kan lempes. Mellemøsten bidrager i den sammenhæng med ekstra usikkerhed for både inflation og vækst.
Inflationsforventningerne i USA er begyndt at stige, men ikke på niveau med 2022
Den europæiske centralbank, ECB, fastholdt ligeledes renten uændret på 2,0%, men også her var energiprisernes betydning central. Christine Lagarde leverede en rolig og balanceret vurdering, men understregede samtidig, at ECB følger konsekvenserne af krigen meget tæt. I et scenarie tæt på de nuværende futurespriser for råvarer estimerer ECB’s stab inflationen i euroområdet til 3,5% år/år i 2026 og 2,1% i 2027, mens væksten ventes på henholdsvis 0,6% og 1,2%. Det illustrerer den vanskelige balance: Inflationspresset kan vise sig mere vedvarende, selv hvis væksten dæmpes mærkbart.
Det afgørende spørgsmål for ECB er, om højere energipriser begynder at smitte af på den underliggende inflation og, ikke mindst, på inflationsforventningerne. Hvis inflationsforventningerne forbliver velforankrede, kan ECB vælge at afvente næste prognoserunde, før den reagerer. Men risikoen for tidligere stramning er vokset mærkbart, og markedet priser nu et betydeligt omfang af renteforhøjelser ind. Lagarde pegede desuden på, at eventuelle finanspolitiske svar bør være midlertidige, målrettede og skræddersyede. En bred finanspolitisk kompensation for højere energipriser vil alt andet lige øge presset på ECB til at stramme.
Ugen der kommer...
Ugen der kommer, vil være præget af at følgende udviklingen i Mellemøsten, og hvordan Trumps ultimatum vil spille sig ud.
Herudover vil der i morgen tirsdag offentliggøres de foreløbige PMI-tal for marts. For eurozonen forventes et fald i det samlede PMI til 51,1 fra 51,9, med fremstillings-PMI faldende til 49,5 fra 50,8 og service-PMI til 51,0 fra 51,9. For Tyskland ventes fremstillings-PMI at falde til 49,8 fra 50,9.
De seneste afkasttal
Taktiske anbefalinger
Aktier
Neutralvægt aktier
Obligationer
Neutralvægt obligationer og varighedseksponering
Kreditobligationer
Neutralvægt kreditobligationer